Elis er udvalgt til Børsen Bæredygtig for tredje år i træk med fokus på genanvendte tekstiler
For tredje år i træk er Elis Danmark (tidl. Berendsen) blevet anerkendt som en Børsen Bæredygtig Case – og i år er det virksomhedens egenudviklede Textile to Textile-projekt, der vækker opsigt.
Genanvendelsen sker i Elis’ egen forsyningskæde, og produktionen er designet med fokus på holdbarhed og vaskbarhed til industrielt brug, hvilket forlænger levetiden og mindsker behovet for opdyrkning og produktion af nye materialer. Foto: Elis
Elis har med dette projekt skabt en cirkulær løsning, hvor gamle, udtjente tekstiler – som f.eks. lagner, duge og arbejdstøj – får nyt liv som moderne og slidstærke forklæder og kokkejakker. Projektet bygger på en ambition om at udnytte tekstiler, som ellers ville være endt som affald, og transformere dem til nye, funktionelle produkter i professionel kvalitet, som kan vaskes og bruges igen og igen.
Genanvendelsen sker i Elis’ egen forsyningskæde og produktionen er designet med fokus på holdbarhed og vaskbarhed til industrielt brug, hvilket forlænger levetiden og mindsker behovet for opdyrkning og produktion af nye materialer. Dermed tager Elis et konkret skridt i retning af en mere cirkulær tekstiløkonomi – med egne løsninger og produkter som afsæt.
“Vi er utroligt stolte over igen at blive anerkendt som en Børsen Bæredygtig Case. Det er en stor cadeau til vores dygtige teams og til vores målrettede arbejde med at tænke bæredygtighed ind i hele tekstilens livscyklus. At vi nu har udviklet vores egen kollektion, hvor gamle tekstiler får nyt liv som moderne og slidstærkt arbejdstøj, er noget vi er meget stolte af. Det viser, at cirkulær økonomi kan realiseres i praksis – med både kvalitet og ansvar i fokus.”
Christina Saxkjær, Bæredygtighedschef, Elis Danmark
At blive fremhævet som Børsen Bæredygtig Case er en anerkendelse af den innovation og det ansvar, Elis udviser i arbejdet med bæredygtige materialestrømme og lukkede kredsløb. Textile to Textile-projektet er et eksempel på, hvordan en etableret virksomhed kan nytænke ressourcer og skabe reelle forandringer med afsæt i egne produkter og processer.
Vil du vide mere om fordelene ved Elis’ svanemærkede vaskeriservice? Ring på tlf. 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com