Ege Carpets og AKKC indgår stort sponsorat med fokus på bæredygtighed

Ege Carpets og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har med en aftale om et hovedsponsorat taget et nyt skridt i bæredygtighedens navn. Begge virksomheder er brands, som både i Danmark og internationalt er kendt for deres fokuserede og årelange arbejde

- Ege Carpets er med dette nye hovedsponsorat og de intentioner der ligger bag, om at udvikle bæredygtighed på tværs af brands og meget forskellige brancher, noget helt nyt for begge parter. Vi skal i den kommende tid ned i detaljerne for at konkretisere mulighederne for Ege Carpets og AKKC. Det bliver en spændende rejse, siger Nicolaj Holm, CEO i AKKC

Med det nye hovedsponsorat forpligter de to parter, som befinder sig dels i designverdenen og dels i oplevelsesverdenen at bruge hinanden ift. deres store organisatoriske erfaringer, vidensindsamling
og -deling samt sparring. Svend Aage Færch Nielsen, CCO fra Ege Carpets samt Nicolaj Holm og en del af hans stab mødtes for nyligt for at afsøge samarbejdsmulighederne i et bæredygtigt hovedsponsorat.

- Jeg betragter AKKC som branchens fyrtårn inden for bæredygtighed og et samlingspunkt for landsdelen, så jeg er stolt over at Ege Carpets er valgt til dette partnerskab, siger Svend Aage Færch Nielsen.

Samtidig blev det også startskuddet til at igangsætte arbejdet med at lægge 1.750 kvm. bæredygtige ReForm-tæppefliser i Fundamentet, som er underste etage i AKKC. Tæppeflisernes bagside er lavet af genbrugte plastikflasker og tæppegarnet af brugte fiskenet. 

-  Specielt når vi inviterer gæster fra hele verden til den store internationale fiskerimesse DanFish International, bliver det en væsentlig historie at fortælle de mange fagfolk, når Europas største fiskerimesse løber at stablen i oktober, fortæller Nicolaj Holm.

Mødet og hovedsponsorat tydeliggjorde de store muligheder, der også ligger, når store brands går sammen om yderligere at udvikle deres bæredygtighedsstrategier. Svend Aage Færch Nielsen inviterede på snarligt genbesøg i Herning, hvor én af de i alt fire danske fabrikker ligger. I lighed med AKKC er Ege Carpets skarpt organiseret med fokus på bæredygtighed for også fremover at sætte høje standarder for arbejdet.

08.02.2024Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC er klar med nyt klimaregnskab

05.09.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC sætter trivsel på dagsordenen med ny konference

03.08.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Besøgende fra hele verden sætter kurs mod Aalborg

27.02.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Privatchauffør ud og hjem?

26.01.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Sort bælte i grøn omstilling

19.01.2022Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Stærke partnere skaber nyt forum for forretningsmuligheder i den grønne omstilling