Dialogmøde: Samfundsansvar & den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

FSR- danske revisorers CSR-udvalg inviterer CFO’er, CSR-, regnskabs- og rapporteringsansvarlige, samt revisorer til dialogmøde om de danske lovkrav vedr. den årlige redegørelse for samfundsansvar og den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.

Årsregnskabslovens §§ 99 a og b stiller krav inden for rapportering om samfundsansvar og ledelsens kønsmæssige sammensætning for de største virksomheder i Danmark. Vi kommer kort omkring lovkravene, giver indsigt fra analyser vedrørende lovkravene og ser på, hvad der kendetegner gode redegørelser inden for de to lovparagraffer med eksempler fra FLSmidth og Coloplast som inspiration til virksomhedernes 2017-rapportering.

Mødet faciliteres af Jens Pultz Pedersen, Director i PwC og Marie Voldby, Director i Deloitte, som begge er medlemmer af FSR - danske revisorers CSR-udvalg.

Tid & sted
Torsdag den 23. november, 2017, fra kl. 14.00 - 17.00.
Revisorernes Hus, Kronprinsessegade 8, København K.

Program
14.00 - 14.10 Velkomst & introduktion til dagens møde v. Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget & Marie Voldby, Director i Deloitte

14.10 - 14.30 Kort om lovkrav, vejledninger & performance ift. § 99 a v. Marie Voldby, Director i Deloitte

14.30 - 15.10 Case – FLSmidths rapportering & indsatser ift. den nye § 99 a v. Alexander Campbell, Group Sustainability Manager i FLSmidth

15.10 - 15.30 Kaffepause & networking

15.30 - 15.50 Kort om lovkrav, vejledninger & performance ift. § 99 b v.
Jens Pultz Pedersen, Director i PwC

15.50 - 16.20 Case – Coloplasts rapportering & indsatser ift. § 99 b v. Christoffer Quist Weesgaard, Corporate Responsibility Manager i Coloplast

16.20 - 16.50 Dialog om behov, erfaringer og muligheder ift. §§ 99 a og b

16.50 - 17.00 Afrunding & tak for i dag v.
Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget & Jens Pultz Pedersen, Director i PwC

Tilmelding
Det er gratis at deltage og frist for tilmelding er mandag den 20. november, 2017.
Du tilmelder dig ved at skrive til sekretær Mette Conradsen: mcr@fsr.dk

Såfremt du ønsker et 'diplom' for deltagelse i forhold til revisorernes obligatoriske efteruddannelse, så gør venligst opmærksom på det ved tilmelding.

31.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighed for finansafdelingen - CSRD i Praksis

20.08.2024FSR - danske revisorer

Sponseret

Bæredygtighedsakademiet

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen

11.10.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class

29.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder