Der er hjælp at hente for byggeriets aktører til EU’s taksonomi om miljømæssig bæredygtighed

EU’s taksonomi stiller krav om dokumentation af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, hvilket har betydning for den danske byggesektor. Derfor har Dansk Standard i samarbejde med en række brancheorganisationer udarbejdet en introduktion.

EU-Kommissionen har udarbejdet en taksonomi for miljømæssig bæredygtighed, og i december 2021 blev retsakterne for de første to ud af seks miljømål vedtaget: modvirkning af klimaændringer (1) og tilpasning til klimaændringer (2). Anvendelsen af disse trådte i kraft d. 1. januar 2022, og anvendelsen af de resterende fire miljømål træder formentligt i kraft fra 2023. Disse er: bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer (3), omstilling til cirkulær økonomi (4), forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5) samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer (5).

EU’s taksonomi er et vigtigt finansielt værktøj i opfyldelsen af EU’s klima- og miljømål, men den er samtidig også et komplekst og omfattende regelsæt. Derfor har Dansk Standard i samarbejde med en række brancheorganisationer udarbejdet en introduktion til EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed målrettet byggeriets aktører.

Ifølge Alexander Christiansen, standardiseringskonsulent hos Dansk Standard, er formålet med introduktionen at give en grundlæggende forståelse af EU’s taksonomi.

-Når man læser introduktionen til EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed, får man en overordnet forståelse for, hvad EU’s taksonomi er, og hvad den har til hensigt at gøre. Nemlig at gøre miljømæssig bæredygtighed ens for alle, målbart og attraktivt at investere i. Med DS’ introduktion ønsker vi at gøre EU’s taksonomi lettere at forstå, specielt for de mindre virksomheder, som i forvejen oplever en stor administrativ byrde, hvor EU-taksonomien potentielt kan virke som endnu et krav, der blot forøger denne byrde, siger Alexander Christiansen.

Selvom mange aktører i den danske byggesektor ikke er direkte omfattet af EU’s taksonomi, vil taksonomien alligevel få betydning for alle aktører i byggeriets værdikæde bl.a. i form af krav om dokumentation af miljømæssig bæredygtighed. Som virksomhed er det derfor en god ide – uanset størrelse – at komme i gang med at tilpasse sine aktiviteter til EU’s taksonomi for at være forberedt på fremtidens bæredygtighedskrav, men også for at få adgang til attraktive finansieringsmuligheder og opgaver.

Hvad er EU’s taksonomi?

EU’s taksonomi er et sæt fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU. Taksonomien oversætter EU's klima- og miljømål til en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet anses for at være miljømæssig bæredygtig.

Taksonomien er, indtil videre, målrettet finansielle institutioner og børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte. For at en virksomhed kan sige, at dens økonomiske aktiviteter overholder EU's taksonomi, skal den kunne opfylde fire betingelser. Under hver af disse betingelser er der en række krav, som beskriver, hvordan man tilpasser sin økonomiske aktivitet til EU's taksonomi:

Man bidrager væsentligt positivt til mindst ét af EU-taksonomiens seks miljømål
Man overholder de tekniske kriterier, der er beskrevet for dét eller de klima- og miljømål, man vælger
Man overholder ”gør-ikke-nævneværdig- skade-kriterierne” (”Do No Significant Harm”, DNSH)
Man overholder sociale minimumsgarantier (”Minimum Social Safeguards”)

En vigtig byggesten

Kriterierne i EU’s taksonomi kan betyde, at finansielle institutioner i langt højere grad kan og vil integrere bæredygtighed som en del af beslutningsgrundlaget for deres investeringer. Dermed er taksonomien blevet en vigtig byggesten i at flytte kapitalstrømme mod miljømæssigt bæredygtige investeringer for på den måde at bidrage til at nå målsætningerne i EU’s grønne pagt (European Green Deal).

Både de finansielle institutioner og store virksomheder skal allerede i år rapportere i forhold til EU’s taksonomi og har derfor en interesse i at dokumentere, at en høj andel af henholdsvis deres investeringer eller økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige. Det betyder også, at aktører i den danske byggesektor som underleverandører eller samarbejdspartnere kan blive efterspurgt dokumentation af både de finansielle institutioner og af de store virksomheder, der allerede er omfattet af forordningen.

-Som aktør i byggeriet er der gode grunde til allerede nu at forberede sin virksomhed på EU’s taksonomi, da en tidlig efterlevelse af kravene fx kan give konkurrencefordele eller øge muligheden for finansiering, siger Alexander Christiansen.

Virksomheder kan bruge taksonomiens klassificering til at synliggøre og kommunikere om deres miljømæssige bæredygtighed, mens investorer kan bruge taksonomien til nemmere at identificere bæredygtige virksomheder at investere i.

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: nyt fra bæredygtigt byggeri

Hvad sker der i byggeriet? Er der kommet flere let-tilgængelige bæredygtige materialer, nye krav at leve op til, nye ideer? Vi ser på tendenser og udfordringer i det bæredygtige byggeri.

08.04.2024Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig