Den største driftsrisiko i danske virksomheder står ikke i klimaregnskabet
Direktioner og bestyrelser bruger i dag betydelig tid på ESG, compliance og klimadata. Det giver mening. CO₂ kan måles, reduceres og rapporteres. Men samtidig vokser en anden, og ofte langt dyrere, risiko i mange virksomheder, uden at den bliver behandlet som det, den er: en direkte trussel mod drift, leverancer og indtjening. Den hedder ikke klima. Den hedder mennesker.
Karen Theill, Innovation & Compliance, Valified. Foto: Valified
Når forretningen begynder at knirke
Stress, højt sygefravær, medarbejderomsætning og arbejdsulykker bliver ofte betragtet som HR-udfordringer. Noget, der håndteres ved siden af kerneforretningen.
I praksis er konsekvenserne alt andet end sideløbende:
- Projekter forsinkes
- Kvaliteten svinger
- Kapaciteten bliver ustabil
- Rekruttering og oplæring sluger tid og penge
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø koster stressrelateret fravær danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kr. årligt. Det er ikke et blødt tal. Det er tabt produktivitet, tabt momentum og tabt konkurrencekraft.
Alligevel behandles området sjældent som en egentlig forretningsrisiko.
ESG har gjort klimarisici synlige, men ikke de sociale
ESG har rykket vigtige dagsordener ind i ledelseslokalet. Især på miljøsiden. CO₂-udledning, energiforbrug og klimamål er blevet en naturlig del af styringen.
Den sociale dimension har ikke fået samme plads. Ikke fordi den er uvigtig, men fordi den er sværere at kvantificere. Arbejdsmiljø og ledelse opleves ofte som noget, man mærker, ikke noget man måler.
Konsekvensen er, at mange ledelser først reagerer, når problemerne allerede påvirker driften:
- Når sygefraværet er steget markant
- Når nøglemedarbejdere stopper
- Når ulykker eller sager rammer medierne
På det tidspunkt er skaden ofte sket.
Mavefornemmelser er dårlig risikostyring
I mange virksomheder hviler vurderingen af arbejdsmiljø og trivsel på erfaring og kultur: “Sådan er branchen” eller “Vi ligger nok meget normalt”. Men uden data er det netop dét: en antagelse.
Spørgsmålet, ledelser sjældent stiller sig selv, er:
- Ligger vores sygefravær faktisk højere end sammenlignelige virksomheder?
- Mister vi flere medarbejdere, end vi burde?
- Har vi en skjult kapacitetsrisiko i vores organisation?
Når den viden mangler, bliver ledelsen reaktiv. Når den findes, bliver den strategisk.
Social bæredygtighed er ikke idealisme. Det er robusthed
Virksomheder, der arbejder systematisk med deres sociale nøgletal, opnår sjældent perfekte forhold. Til gengæld opnår de noget langt vigtigere: forudsigelighed.
Lavere fravær, færre ulykker og mere stabil bemanding betyder:
- bedre planlægning
- højere kvalitet
- lavere rekrutteringsomkostninger
- større modstandsdygtighed i pressede perioder
Det er ikke CSR. Det er sund forretningslogik.
Den nye ledelsesdisciplin
Den bæredygtige omstilling har lært erhvervslivet, at risici skal gøres synlige for at kunne styres. Det gælder ikke kun klima.
Den næste ledelsesdisciplin bliver evnen til at se, forstå og handle på de sociale risici, før de rammer bundlinjen.
For den største driftsrisiko i mange danske virksomheder udledes ikke af skorstenen.
Den opstår, når menneskerne bag forretningen knækker – stille og gradvist.
Og når det sker, er det sjældent bæredygtigt. For nogen.
Læs hele artiklen her
