Dansk nedtur på ranglisten over good governance

Det går nedad for Danmark på Verdensbankens liste over såkaldt ”good governance” trods flere tiltag, der skal bevare og styrke kvaliteten af regeringsførelsen. Andre lande i vores liga gør det samme, og de gør det bedre.

God offentlig ledelse og forvaltningsskik har stor betydning for den velstand, som vi er i stand til at skabe. Men ifølge Verdensbankens World Wide Governance Indicators, taber Danmark terræn til andre nationer i gruppen af verdens mest veldrevne lande. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har set nærmere på de danske placeringer.

”Verdensbanken har lavet de her lister siden 1996, og kigger vi på dem fra start til slut, så er der en nedadgående tendens, som vi skal tage alvorligt, siger Morten Jarlbæk Pedersen, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv og er i færd med at skrive en Ph.D. om, hvordan man kan sikre lovkvalitet.

Fald bekymrer
Verdensbanken kigger på seks indikatorer, når de vurderer, hvor godt politisk ledet et land er. De seks indikatorer kan inddeles i tre kategorier: 1) Proces, hvorved regeringer udvælges, overvåges og udskiftes, 2) evnen til at formulere og implementere politik og 3) respekten for institutioner. 

Og mens Danmark holder fast i topplaceringen, når det kommer til respekten for institutioner, der bl.a. måler på korruption, så går det ned ad bakke for den måde, som regeringen vælges, overvåges og udskiftes samt evnen til at formulere og implementere politik. I sær den nedadgående tendens for erhvervsreguleringen bekymrer Dansk Erhverv.

” Vi er i den internationale superliga, hvor selv et lille fald kan have store konsekvenser for erhvervslivet i den internationale konkurrence, ” siger Morten Jarlbæk Pedersen og fortsætter:

”Et dårligt drevet land, er som en dårlig drevet forretning: Det er svært at få til at give overskud – der skulle vi nødigt ende.” 

Bliver nødt til at gøre det bedre
De senere år har der været en række tiltag, der netop skal styrke kvaliteten af regeringsfølelsen, bl.a. Virksomhedsforum, som har til formål at sikre forenkling af lovgivningen på erhvervsområdet.  

”Det er gode initiativer, som vi skal bevare – og styrke for at forblive i superligaen. Vi er i skarp konkurrence med lande som Finland, Storbritannien og Holland og store finansielle markeder som Hong Kong og Singapore. Det er lande, der – i lighed med os – har scoret højt på ranglisterne, og de klarer sig altså bedre i disse år,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. 

Læs Dansk Erhvervs Perspektiv Kvalitet i erhvervsreguleringen - en international sammenligning

01.05.2025Dansk Erhverv

Sponseret

Ny politisk aftale om udskydelse af CSRD-rapportering giver afklaring til danske virksomheder

10.02.2025Dansk Erhverv

Sponseret

Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er trådt i kraft

04.02.2025Dansk Erhverv

Sponseret

6 gode råd til at vælge en digital løsning til dine bæredygtighedsdata

03.02.2025Dansk Erhverv

Sponseret

Ny kønsbalancelov og ophævelse af ÅRL § 99 b: Hvad betyder det for kønsfordelingen i din virksomhed?

19.12.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få hjælp til ESG: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse klar med 50 mio. kroner til SMV’erne

13.11.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Ny vejledning om ESG-rapportering for koncerner