Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er trådt i kraft

Forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet er officielt trådt i kraft. Hvad betyder det for din virksomhed? Og hvad er forskellen på CS3D og forordningen? Få svaret her.

Forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet er trådt i kraft fra december 2024.

Det indebærer, at der indføres forbud mod salg, import og eksport til og fra EU af produkter fremstillet ved tvangsarbejde.

Med forordningen følger en treårig implementeringsperiode. Det betyder, at danske virksomheder skal være klar til compliance i december 2027.

Rådet vedtog officielt forordningen den 19. november 2024, og nu er den altså trådt i kraft.

Hvad er forskellen på CS3D og forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde?
Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde adresserer – ligesom det kommende direktiv om due diligence for virksomheders bæredygtighed (CS3D) – tvangsarbejde og menneskerettigheder gennem værdikæden. I modsætning til CS3D omfatter forordningen dog alle virksomheder uanset størrelse.

Hvad betyder det for din virksomhed?
Med forordningen får EU-kommissionen og de nationale myndigheder mulighed for at iværksætte undersøgelser, hvis der opstår mistanke om tvangsarbejde.

Hvis din virksomhed indgår i en undersøgelse, er I forpligtet til at dele informationer og data, ligesom myndighederne får mulighed for at gennemføre kontroller og inspektioner, hvis de vurderer, at det er nødvendigt.

Ved konstatering af tvangsarbejde kan man blive pålagt at trække produktet tilbage fra det indre marked og online markedspladser, og eksport og omsætning bliver forbudt. Virksomhederne skal også bortskaffe varerne.

Læs mere om forordningen her

15.05.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Overgangsalder på arbejdspladsen: Sådan skaber din virksomhed gode rammer på tværs af livsfaser

01.05.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Dansk Erhverv indgår partnerskab med Tænketanken EQUALIS

23.04.2026Dansk Erhverv

Sponseret

5 simple principper: Sådan skaber Carl Ras en attraktiv arbejdsplads gennem diversitet og inklusion

14.04.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Dansk Erhverv indgår partnerskab med Copenhagen Pride

10.04.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Status på DEI efter Trumps første år: Dét skal din virksomhed vide

07.04.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Status på EU-taksonomien: Dét skal du holde øje med