CSR har sat ordentligheden i system hos VAM A/S

Krav fra en kunde satte entreprenørfirmaet VAM A/S i gang med at arbejde struktureret med CSR. Samarbejdet med Sustainor gjorde det klart, at den ordentlighed, VAM altid har lagt stor vægt på, langt hen ad vejen er CSR. For hos VAM tager man sig godt af sine medarbejdere, passer på ressourcerne - og tjener penge på det.

- Arbejdet med CSR giver rigtig god mening i forhold til vores værdier og måde at drive forretning på. Vores fokus har altid været ordentlighed, og det er jo netop det, CSR handler om, siger Stine Hjortshøj Lajer, der er udviklings- og innovationschef hos VAM A/S i Vester Alling på Djursland. VAM valgte at hyre Sustainor for at få udarbejdet en CSR-strategi. Samarbejdet har indtil videre ført til, at VAM har udgivet sin første CSR-rapport, og har skrevet under på at arbejde på at implementere FN’s ti Global Compact målsætninger. 

CSR og bedre bundlinje
- CSR viste sig at være samlende for VAM’s værdier og arbejde. Det er CSR, de fleste af vores aktiviteter udspringer fra. Uanset om det er at spare på strømmen, undgå at maskinerne går i tomgang eller sørge for, at vores medarbejdere har det godt og bliver uddannet, så er det CSR, det handler om. At det så kan gøres med fokus på at få en bedre bundlinje, er vi kun glade for, siger Stine Hjortshøj Lajer.

Et godt værktøj
Det strukturerede arbejde med CSR er blevet et rigtig godt værktøj både internt i virksomheden og i forhold til kunder, som i stigende grad forventer, at også virksomheder som VAM har en CSR-strategi.

- Efter et år er arbejdet med CSR stadig nyt, og der er endnu meget, vi skal lære, men Dennis (Friis Thaagard, direktør i Sustainor) har været rigtig god til at strukturere processen for os og give os konkrete opgaver, som vi skulle løse indenfor en kort deadline. På den måde har vi fået implementeret CSR i overkommelige bidder, siger Stine Hjortshøj Lajer.

CSR skærper det strategiske fokus
Selv om store entreprenørmaskiner bruger mange liter diesel, uanset hvordan man kører i dem, vil der altid være noget at spare - og dermed tjene - ved at være bevidste om f.eks. tomgang. Og måske kommer der en dag entreprenørmaskiner, som forurener væsentligt mindre.

- Vi kommer ikke til at skifte hele maskinparken i morgen, for der er udfordringer med at levere kræfterne med andre drivmidler end diesel, men vi er helt klart blevet mere skarpe på, hvad vi skal strategisk, og vi er ikke blege for at sige, at vi tør tænke langsigtet og vil gå forrest med CSR. Vi er blevet bekræftet i vores værdier, og vi føler os mere trygge, når der f.eks. kommer nye krav om CSR-rapportering, siger Stine Hjortshøj Lajer.

Fakta om VAM A/S
VAM blev stiftet i 1953. Entreprenørvirksomheden er siden vokset støt og har i dag 134 medarbejdere. I 2014 blev VAM kåret af 3F som Årets Arbejdsplads.

18.09.2023Sustainor

Sponseret

Sustainor Backbone opgør enkelt og hurtigt scope 1+2+3 udledningerne

15.05.2023Sustainor

Sponseret

En bølge af grønne krav er på vej fra EU – er jeres virksomhed klar?

15.05.2023Sustainor

Sponseret

ESG-software kommer især landets SMV-virksomheder til gavn

20.02.2023Sustainor

Sponseret

Sådan minimerer du risikoen fra dine leverandører

06.02.2023Sustainor

Sponseret

Vi søger 10 testvirksomheder, som gratis vil prøve Sustainor Backbone det næste år.

29.03.2021Sustainor

Sponseret

Kan man lave en skarp CSR strategi på 4-5 måneder - udelukkende via online rådgivning?