Ballerup Kommune og DFD har indgået klimpartnerskab

Klimapartnerskabet mellem Ballerup Kommune og DFD skal skabe ny viden om cirkulær økonomi og sikre en betydelig CO2-besparelse.

En reduktion i CO2-udledningen på 85 % inden 2030.  Det er bare ét af Ballerup Kommunes klimamål for fremtiden. Det er et ambitiøst mål, og en så stor reduktion i CO2-udledningen kræver ekspertise og know-how at nå.

Derfor har Ballerup Kommune indgået et klimapartnerskab med DFD, der blandt andet har fokus på grøn omstilling, cirkulær økonomi og CO2-besparelse.

Klimapartnerskabet blev underskrevet fredag den 31. marts på DFD’s lokation og lager i Skovlunde, der går under navnet upcy. Her bliver kundernes kasserede tekstiler som f.eks. sengetøj, viskestykker, duge og kitler opbevaret, inden de gennem konceptet DFD upcy får nyt liv.

– Vi har sat nogle ambitiøse klimamål i Ballerup Kommune. DFD har stor viden og mange års erfaring med cirkulær økonomi og genanvendelse. Jeg har store forventninger til partnerskabet, og jeg ser frem til, at DFD kan hjælpe og rådgive os, så vi forhåbentlig kan sikre mere genanvendelse og mindske brug-og-smid-væk-kulturen, siger borgmester Jesper Würtzen.

I DFD er der også glæde over det nye partnerskab med Ballerup Kommune.

– I DFD har vi gennem mange år arbejdet med cirkulær økonomi og genanvendelse, og det giver derfor rigtig god mening at dele ud af de erfaringer, vi har gjort os gennem tiden. Derfor glæder det os, at vi sammen med Ballerup Kommune nu har mulighed for at vise de potentialer, der ligger i den cirkulære økonomi, udtaler områdechef Lars Vincent Wartou.

Papirhåndklæder bliver erstattet med genanvendeligt tekstil

Partnerskabet giver blandt andet mulighed for at gennemføre forsøg, der skal sikre mere genanvendelighed. Her er der f.eks. tale om forsøg med håndaftørringspapir på en række af Ballerups skoler, som vil blive erstattet med genanvendelige ”håndstykker” lavet af ellers kasserede tekstiler.

Et forsøg der potentielt kan være med til at spare kommunen for flere tons papiraffald om året og derved bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi.

– Vi bruger rigtig mange engangspapirark i vores kommunale institutioner. Papirforbruget efterlader en betydelig mængde affald, men det efterlader også et betydeligt klimaaftryk. Vi ser et stort potentiale i forsøget med genanvendelige ”håndstykker”. I Ballerup er vi i det hele taget meget interesserede i at undersøge mulighederne for at mindske vores forbrug af engangsartikler, og det håber vi, at partnerskabet med DFD kan gøre os klogere på, siger Mads Bo Bojesen, der er ejendomschef i Ballerup Kommune.

18.06.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia Rønne er første og eneste virksomhed med Svanemærket på Bornholm

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik