"Bæredygtighed i Elis 2024" er netop offentliggjort

Elis Danmark (tidl. Berendsen) har nu udgivet sin redegørelse omkring bæredygtighed for 2024. Redegørelsen fremhæver årets fremskridt inden for cirkulære løsninger, klimainitiativer og medarbejdertrivsel, med afsæt i virksomhedens cirkulære forretningsmodel og stærke engagement i medarbejderne.

Gennem stærke partnerskaber lykkedes det Elis at sende mere end 80 % af sine kasserede tekstiler til enten genbrug eller genanvendelse. Foto: Elis Danmark

Cirkulære fremskridt og partnerskaber i 2024

I 2024 opnåede Elis markante resultater i sit arbejde med cirkularitet. Blandt andet blev de første kasserede måtter sendt til genanvendelse – et vigtigt skridt i bestræbelserne på at minimere tekstilaffald. Gennem stærke partnerskaber lykkedes det Elis at sende mere end 80% af sine kasserede tekstiler til enten genbrug eller genanvendelse.

Virksomheden introducerede desuden nye cirkulære produkter, herunder arbejdstøjskollektionen Movaprime, som er fremstillet af genanvendte materialer. Disse initiativer er en del af Elis’ cirkulære program “Again”, hvor der i tæt samarbejde med kunder og partnere udvikles innovative løsninger for at holde tekstiler i cirkulation så længe som muligt.

“Jeg er utrolig stolt af de resultater, vi har opnået i 2024, og ser frem til at fortsætte denne rejse sammen med vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere i de kommende år,”

Christina Saxkjær, Bæredygtighedschef i Elis Danmark.

Klimamål på rette vej

Elis arbejder målrettet mod sine klimamål og Science Based Targets (SBTi). På trods af øget aktivitet er CO₂-udledningen blevet holdt i skak gennem energitiltag og en grønnere flåde. Særligt har virksomheden haft fokus på transport, og omlægningen til elbiler og alternative køretøjer har reduceret CO₂-udledningen pr. leveret kilo vasketøj markant. Siden 2020 er emissionerne i distributionen reduceret med cirka 38% per leveret kilo.

 

Fokus på medarbejdertrivsel og sikkerhed

Elis lægger fortsat stor vægt på medarbejdernes trivsel og sikkerhed. I 2024 blev antallet af arbejdsulykker med fravær reduceret med 28%, og der blev gennemført over 2.800 sikkerhedsobservationer. Virksomheden har et kontinuerligt fokus på mangfoldighed, med medarbejdere fra 61 forskellige nationaliteter og 47% kvinder i ledende stillinger.

Samtidig kan Elis glæde sig over en høj medarbejdertilfredshed – den seneste måling viser en tilfredshedsrate på ca. 85%, hvilket vidner om et engageret og velfungerende team. Elis arbejder fortsat målrettet med at fremme en inkluderende kultur, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og bidrage.

Vejen fremad går i cirkler.


Nysgerrig? Du finder redegørelsen "Bæredygtighed i Elis 2024" her

16.05.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis er udvalgt til Børsen Bæredygtig for tredje år i træk med fokus på genanvendte tekstiler

15.05.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

"Bæredygtighed i Elis 2024" er netop offentliggjort

28.03.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme

25.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter

19.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået

09.09.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again