Dagrofa aps

Slået op d. 12.05.2025

Bæredygtig fremdrift i fødevarebranchen – Dagrofa søger ESG Projektlede

Vil du være med til at gøre en reel forskel for bæredygtighed i en af Danmarks største fødevarevirksomheder? Har du erfaring med ESG, projektledelse og evnen til at skabe fremdrift på tværs af en kompleks organisation? Så er du måske vores nye ESG Projektleder!

Stilling
ESG Projektleder
Ansættelsesforhold
fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Region Sjælland, Region Hovedstaden
Telefonnummer
26358663
Ansøgningsfrist
04.06.2025
Tiltrædelsesdato
31.07.2025

Om stillingen

Som ESG Projektleder bliver du en central del af Dagrofas bæredygtighedsindsats. Du får ansvar for at drive og implementere det nye bæredygtighedsprogram på tværs af organisationen. Du skal sikre fremdrift indenfor en række nøgleområder, understøtte områdeejere med projektledelse, og stå for både intern og ekstern kommunikation, herunder årsrapport og præsentationer.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Implementere og drive det nye bæredygtighedsprogram i samarbejde med forretningen
  • Projektledelse af initiativer inden for både miljømæssige- og sociale områder
  • Rapportere på fremdrift og ESG-nøgletal til bl.a. Bæredygtighedskomitéen
  • Udarbejde kommunikationsmateriale til intern og ekstern brug, fx LinkedIn og Mit Dagrofa
  • Uddanne kolleger i bæredygtighed og repræsentere teamet internt

Alt sammen i meget tæt samarbejde med resten af teamet i Bæredygtighed og Bæredygtighedschefen, som du referer til og bliver en vigtig sparringspartner for, når det kommer til strategisk ESG-udvikling.

Om dig

Du er struktureret, analytisk og proaktiv. Du trives med at skabe fremdrift og tage ejerskab. Du har gode samarbejdsevner og kan navigere mellem mange interessenter.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant akademisk baggrund (fx bæredygtighed, miljø, samfundsvidenskab eller forretningsudvikling)
  • Erfaring med ESG og bæredygtighedsprojekter – gerne fra fødevare- eller detailbranchen
  • Dokumenteret erfaring med projektledelse og programstyring
  • Stærke formidlingsevner og en evne til at skabe engagement og forståelse for bæredygtighed i organisationen
  • Solid erfaring med interessenthåndtering
  • Kendskab til ESG-dokumentation og compliance-krav

Vi tilbyder

Hos Dagrofa bliver du en del af en dynamisk og handlekraftig organisation, hvor bæredygtighed er en central del af vores strategi. Du får mulighed for at påvirke retningen og sætte dit aftryk på konkrete løsninger, der rykker noget.

Du bliver en del af et dedikeret team på fem personer, der arbejder tæt sammen på tværs af lokationerne i Ringsted og Ishøj. Din primære base vil være i Ringsted, men der kan være arbejdsdage i Ishøj, og vi tilbyder fleksibilitet.

I vores team får du frihed til at tænke selv og tage initiativ, men vi deler også gerne idéer og værdsætter alles input, da vi tror på, at vi løfter i fællesskab. Vi er resultatorienterede og støtter hinanden i at nå vores mål, samtidig med at vi fejrer vores succeser sammen. Et stærkt samarbejde gør arbejdet både sjovere og mere inspirerende for os alle!

Lyder det som dig?

Send dit CV med motivation hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, og lukker stillingen ned, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse forventes d. 1. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bæredygtighedschef Tenna Skov Thorsted på 26358663, tenna.thorsted@dagrofa.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

dagrofa.dk

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.