Bæredygtige værdikæder er alfa og omega for den grønne omstilling – og for smv'ers konkurrencekraft og overlevelse på sigt

En stor del Danmarks knap 300.000 små og mellemstore virksomheder er på dybt vand, når det handler om at sikre større bæredygtighed i forhold til både klima, miljø og mennesker i deres værdikæder.

Bæredygtige Værdikæder.

I denne artikel går vi i dybden med, hvorfor værdikæderne er helt vitale, når man taler om bæredygtighed og grøn omstilling, hvordan din virksomhed konkret kan gribe arbejdet med værdikæderne an og få hjælp til det via erhvervshusenes gratis sparringstilbud ”Bæredygtige Værdikæder” – og ikke mindst, hvorfor de smv’er, som rykker hurtigt, kan opnå værdifulde konkurrencefordele.

Handel binder os sammen på tværs af lande og skaber udvikling og velstand. Men handel kan også have negative konsekvenser i form af bl.a. global opvarmning, forurening af miljø og mennesker, børnearbejde og ringe arbejdsforhold. Det er der bred enighed om, som det bl.a. fremgår af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, at vi som menneskehed må og skal modarbejde. Og søgelyset retter sig i disse år ikke mindst mod virksomhedernes værdikæder, understreger Kim Sundtoft Hald, professor ved Department of Operations Management på CBS. Han er ekspert i udfordringer og muligheder relateret til bæredygtige værdikæder. 

”Værdikæder er ofte lange og komplekse – et kompliceret spindelvæv af processer og aktiviteter, der griber ind i hinanden og kan være svære at overskue. Det kan derfor være en stor opgave for en lille eller mellemstor virksomhed med relativt begrænsede ressourcer at arbejde hen imod mere bæredygtige værdikæder, som imødekommer omverdenens stigende krav og forventninger til menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og klima,” siger han.   

Nye kundekrav til mange smv’er 

Energistyrelsens analyse ”Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering 2023” fra maj 2023 sætter en tyk streg under behovet for, at også smv’er skruer op for fokus på værdikæderne. Analysen viser, er udledningerne fra Danmarks import er næsten fordoblet siden 1990 og udgjorde 103 mio. ton CO2e i 2021. Samtidig fremgår det, at 70% af de 100 største danske virksomheder har sat CO2-reduktionsmål i deres seneste årsrapporter, mens blot 14% både rapporterer udledninger i scope 1 og 2, og laver en komplet opgørelse/estimering af alle scope 3-kategorier.  

Der er på den baggrund – og på baggrund af nye lovkrav på området – ingen tvivl om, at mange store virksomheder netop nu har særdeles travlt med at kortlægge scope 3 og dermed deres værdikæder, og at de derfor er på trapperne med nye krav til deres leverandører, som i mange tilfælde er smv’er.   

De danske erhvervshuse har sat sig for at hjælpe smv’er godt i gang med at styrke bæredygtigheden, både i deres egen virksomhed og i deres værdikæder. Finansieret af Erhvervsstyrelsen har erhvervshusene igangsat støtteprogrammet ”Bæredygtige Værdikæder”, hvor mere end 1.000 SMV’er over hele landet i 2023-24 kan få gratis sparring på området. Det skal bidrage til, at de ikke bliver hægtet af udviklingen, men derimod kan følge trit med de voksende bæredygtighedskrav, forklarer Susanne Krogh Petersen, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden og projektleder for ”Bæredygtige Værdikæder”. 

”Via projektet øger vi indirekte smv’ernes bæredygtighed. Ved hjælp af en såkaldt due diligence for bæredygtighed, som er en proces fordelt på seks skridt, der bl.a. anbefales af OECD, hjælper vi dem til at få fuldt overblik over, hvilke risici der er for, at de i deres værdikæder påvirker bl.a. miljø, klima og menneskerettigheder negativt. På den baggrund kan de tage et oplyst valg om, hvor det er vigtigst at sætte ind først for både at minimere risici og øge bæredygtigheden,” siger hun og understreger, at små og mellemstore virksomheder udgør mere end 99% af alle danske virksomheder.  

”Der findes knap 300.000 smv’er i Danmark, som til sammen beskæftiger op imod 800.000 mennesker. Smv’erne står således for to tredjedele af alle private arbejdspladser i Danmark – og deres handlinger spiller en afgørende rolle for, om vi herhjemme når i mål med ambitionerne på bæredygtighedsområdet.”   

Drivere for større bæredygtighed 

De primære drivere for større bæredygtighed i smv’ers værdikæder er på den ene side nye og langt skrappere leverandørkrav fra store virksomheder, som presses af både deres kunder og ny lovgivning – og viderefører dette pres til smv-leverandørerne i deres værdikæder.  

Som følge af ny EU-lovgivningen skal store virksomheder nemlig fremover rapportere bæredygtighedsdata på samme måde, som de i dag rapporterer finansielle data – og deres bæredygtighedsdata skal revideres. Som en del af den nye rapportering skal virksomhederne beskrive, hvordan de risikoafdækker i deres værdikæde. De store virksomheder skal rapportere om bl.a. klima- og miljøpåvirkning og menneskerettigheder, som er relateret til alt fra produktion af råmaterialer og produkter til transport, salg, brugsfasen og affald. Og de skærpede bæredygtighedskrav til store virksomheder smitter som nævnt direkte af på de mange smv’er, der lever af at levere produkter og services til de store.  

”Som smv’er skal man kunne imødekomme kundernes hurtigt voksende krav på dette område, og det betyder, at smv’erne skal iværksætte tilsvarende indsatser i egne værdikæder. De skal have overblik over niveauet af bæredygtighed i deres værdikæder – samtidig med at de skal dokumentere, hvad der konkret foregår i værdikæderne,” siger Susanne Krogh Petersen, der også fremhæver nye bæredygtighedskrav i den offentlige sektor, som årligt køber ind for 400 milliarder kr.  

”I 2020 blev strategien ”Grønne indkøb for en grønnere fremtid” lanceret med det formål at sikre, at de kommunale og statslige indkøb får et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål. På nuværende tidspunkt har samtlige kommuner desuden tilsluttet sig DK 2020-planen, som indebærer, at de udvikler klimahandleplaner. Begge tiltag får betydning for deres indkøb. 

I de kommende år vil vi fra det offentlige se voksende krav til leverandører om klimaregnskaber, certificeringer og ansvarlig virksomhedsførelse, foruden bæredygtighedskrav i forbindelse med udbud.”  

En gylden mulighed for danske smv’er 

Værktøjskassen til at støtte den grønne og bæredygtige omstilling består bl.a. af regler, der skubber udviklingen i den rigtige retning. EU er i front med nye direktiver (se bokstekst), men disse er imidlertid både komplekse og krævende at leve op til. CSRD-direktivet om bæredygtighedsrapportering, der supplerer den finansielle rapportering, er beskrevet som den største regnskabsmæssige ændring i 500 år. Direktivforslaget om lovpligtig due diligence (CS3D) vil medføre et stærkt øget fokus på risici for krænkelser af fx menneskerettigheder og miljø i virksomhederne og deres værdikæder, herunder også stakeholders og interessenter. Begge direktiver er centrale for omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig økonomi.  

Linda Nielsen, juraprofessor, bæredygtighedsekspert og formand for NCP Danmark, der er Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, pointerer, at ansvarlig virksomhedsadfærd i stigende grad er et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv. Det er derfor afgørende at øge kendskabet til internationale retningslinjer på området hos virksomheder, rådgivere og andre interessenter. NCP-systemet har her en nøglerolle ikke kun som ekspert i OECD’s retningslinjer, men også som en fleksibel og dialogbaseret ramme for at behandle klager over virksomhederne. NCP er desuden vigtig for arbejdet med due diligence og styrket bæredygtighed i værdikæder, ikke mindst i lyset af de kommende lovkrav på området.  

Linda Nielsen påpeger videre, at Danmark har en first-mover-fordel, da vi længe har haft grøn omstilling på agendaen. Ikke-økonomisk rapportering blev indført i Danmark før EU kom på banen med regler på området. Vi bygger vindmøller og solceller, og vi har forudseende pensionsinstitutter, virksomheder og banker, som arbejder seriøst med bæredygtighed. 

”Derfor har vi i Danmark mulighed for at fastholde og udbygge vores position som frontrunner. Men det forudsætter, at vores mange smv’er kommer i gang og udnytter de gode muligheder, der er for opnå konkurrencefordele ved at være på forkant via deres bæredygtighedsindsats. Ligesom mange store virksomheder allerede gør, bør også de små og mellemstore arbejde med risikobaseret due diligence og benytte de mange nye regler som anledning til at være offensive og indtænke bæredygtighed i deres forretningsmodeller og værdikæder,” siger hun.  

Linda Nielsen understreger, at selv om det særligt for smv’er er kompliceret og udfordrende at overskue området, bør virksomheder i alle størrelser gå på med krum hals. Ikke mindst, fordi alting peger på, at de, som ikke stiger på bæredygtighedstoget, er i overhængende risiko for at blive kørt over i en tid, hvor ”Sustainability is the profitability of tomorrow”. Hun tilføjer, at man også skal huske på, at der er tale om en proces, og at ingen forventer, at man har styr på alt fra dag ét. Det vigtigste er, at man kommer i gang – og sørger for løbende at dokumentere de valg og prioriteringer, man foretager, når man laver en risikovurdering. 

Due diligence for bæredygtighed 

Due diligence for bæredygtighed, der er en proces fordelt på seks skridt, betyder kort fortalt, at man som virksomhed foretager en risikovurdering både af egne og leverandørers forhold. Due diligence er kernebegrebet i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. 51 lande har tiltrådt retningslinjerne, som er et sæt fællesglobale spilleregler for ansvarlig virksomhedsadfærd.  

Det er en tydelig trend, at virksomheder generelt set fokuserer stadig mere på konsekvenserne af, hvordan de agerer, og ønsker at overgå til en mere bæredygtig indkøbspraksis. Det at købe bæredygtigt ind er da også uomgængeligt, hvis man vil bidrage målrettet til klimaudviklingen. 75-95% af danske virksomheders drivhusgasudledninger kan nemlig typisk henføres til leverandører og underleverandører. 

Due diligence for bæredygtighed handler imidlertid ikke kun om klima, men i høj grad også om menneskerettigheder, arbejdsvilkår, antikorruption og samfundspåvirkning. Et eksempel: En virksomhed sparer omkostninger ved at købe ind i et lavindkomstland i Asien. Hvis den skal agere bæredygtigt, skal virksomheden afdække, hvad indkøbene har af effekter for miljø og mennesker. Hvordan er fx arbejdsvilkårene hos leverandørerne? Bliver der brugt børnearbejde eller tvangsarbejdere? Forurener produktionen? Og hvad kan der i givet fald gøres for at skabe en mere bæredygtig værdikæde over hele linjen? 

Erhvervshusenes tilbud ”Bæredygtige Værdikæder” tager som nævnt direkte afsæt i den veldokumenteret, risikobaserede due diligence i de seks skridt, som bl.a. anbefales af OECD og er et procesværktøj til afdækning af risici. Due diligence giver virksomheder forudsætninger for at træffe de rigtige valg og prioritere deres indsatser på bæredygtighedsområdet. 

Metoden hjælper en virksomhed med at etablere processer, som gør, at de kan afdække og beskrive, hvilke risici der er for, at virksomhedens aktiviteter har negativ indvirkning på mennesker, samfund og miljø. Det gælder både i forhold til selve virksomheden, men i lige så høj grad i værdikæderne og hos andre forretningsforbindelser. Og når virksomheden har fået over overblik over risici, kan den gennemføre de nødvendige tiltag, som begrænser dem. 

Et fælles bæredygtighedssprog 

Susanne Krogh Petersen pointerer, at erhvervshusenes tilbud om sparring dels giver de deltagende smv’er overblik over risici og dermed et stærkt grundlag for at sætte ind der, hvor det er nødvendigt. Samtidig bliver de rustet til at kunne dokumentere over for omverdenen – både kunder, medier og samfundet som helhed – hvordan de arbejder målrettet med at sikre mere bæredygtige værdikæder.    

”Vi ruster også deltagerne til at kunne fortsætter med anvende risikobaseret due diligence i seks skridt efter sparringsforløbet er afsluttet. På den måde får de en solid platform for at udvikle deres produkter og produktionsflow i en stadig mere bæredygtig retning, men også for at sikre et vedholdende stærkt samarbejde med leverandører og andre interessenter,” siger hun og fortsætter: 

”Det er samtidig et vigtig mål for os, at vi via sparringsindsatsen bidrager til at skabe et fælles sprog for, hvordan man arbejder med risikoafdækning og konkrete forbedringsindsatser i værdikæderne. OECD har inkorporeret due diligence i deres retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og bruger dem aktivt, og herhjemme har bl.a. Etisk Handel Danmark og Erhvervsstyrelsen arbejdet med metoden i en årrække. I erhvervshusene har vi nu sat os for at sikre, at de danske smv’er også får metoden ind under huden. Det vil lette deres samtale om emnet internt og på tværs af leverandører og lande, fremme bæredygtigheden over hele spektret og understøtte smv’ernes konkurrenceevne.” 

Susanne Krogh Petersen pointerer videre, at EU’s CS3D-direktiv – og dermed den kommende lovgivning om due diligence på bæredygtighedsområdet – netop er funderet på, at man som virksomhed skal gennemføre risikoafdækning i sine værdikæder. Og som virksomhed må man anlægge det perspektiv, at der kan være problemer overalt i værdikæderne, siger hun.  

”I sparringsforløbet lærer den enkelte smv, hvordan de kigger dybt ned i deres værdikæder og analyserer, hvor deres aktiviteter udgør en risiko for alt fra overtrædelse af menneskerettigheder til for stor CO2-udledning. Og hvordan de efterfølgende kan undersøge, hvor de største risici ligger, så de kan sætte ind der først med målrettede tiltag.”  

Hun forklarer, at man som virksomhed ved brug af metoden kan undersøge, om leverandørerne har styr på de forskellige aspekter af bæredygtighed og har indført de nødvendige politikker. Due diligence rummer også forslag til, hvordan man validerer og dokumenter de svar, man får fra leverandørerne. Det kan fx være ved brug af audits og besøg, samarbejde med andre virksomheder og aktører, som har konkret praktisk erfaring, og via samarbejde med de danske ambassader. 

Skal din virkomhed iganag med at arbejde med jeres duedillince for bæredygtighed?
Så kan I få hjælp via Bæredygtige Værdikæder

SMV’erne og de store virksomheder 

Særligt smv’er kan løbe ind i mangeartede udfordringer på vejen mod at opnå mere bæredygtige værdikæder. Det kan være ressourcekrævende og komplekst at kortlægge og reducere udledninger fra kilder, som man ikke selv ejer eller kontrollerer – fx indkøb af materialer og tjenesteydelser samt varetransport. I nogle tilfælde er det ikke muligt at skaffe materialer med fx et reduceret CO2-aftryk, enten fordi alternativerne ikke eksisterer, eller fordi det er fordyrende, hvilket vil svække virksomhedens konkurrenceevne.  

Måske oplever smv’en, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på dyrere produkter af mindre klimabelastende materialer, eller produkter, som er produceret med større hensyn til mennesker og miljø. Andre oplever opgaven som uoverskuelig på grund af et meget stort antal leverandører, mens andre igen ikke er i en position, hvor de kan komme igennem med krav om større bæredygtighed til deres leverandører. Netop smv’ernes begrænsede størrelse betyder, at de kan stå i en knap så god forhandlingsposition overfor deres leverandører, der ofte kan være magtfulde i forhold til smv’erne. 

Ifølge professor Kim Sundtoft Hald oplever en del leverandører, herunder smv’er, at blive bombarderet med krav om at leve op til forskellige certificeringer fra forskellige kunder. Og det kan være yderst komplekst at imødekomme certificeringskravene, fordi smv-leverandørerne ofte ikke har så mange kompetencer og ressourcer at trække på.    

”Her er det vigtigt, at den kunde, som stiller disse krav, er åben for at indgå i en dialog med leverandøren om, hvorvidt nogle af de certificeringer, leverandøren eventuelt allerede har, dækker over det samme – eller næsten det samme. Det er også vigtigt, at man som leverandør i nogen grad kan få support fra virksomheden, der stiller kravene,” siger han. 

Den grønne agenda fylder ekstremt meget i toppen af dansk erhvervsliv, og flere af de store danske virksomheder tilhører verdenseliten på bæredygtighedsområdet. Det gælder fx Chr. Hansen, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk. Disse og andre C25-virksomheder har i høj grad taget ansvar og er er gået foran lovgivningen. Det betyder også, at mange smv’er allerede i dag, før den nye EU-lovgivning er implementeret, bliver mødt med krav om, at de skal redegøre for deres bæredygtighedspolitikker og levere bæredygtighedsdata på produkter, hvis de fortsat vil være underleverandører.  

Kim Sundtoft Hald fastslår, at der er brug for tætte og forpligtende samarbejder i hele værdikæden, når man som smv’er går efter større bæredygtighed. Men hvem skal betale for, at fx en forurenende produktionsmetode i Asien udskiftes med en mere miljøvenlig? Og vil smv’ens kunder betale den merpris for produkterne, som de bæredygtige tiltag i nogle tilfælde fører med sig? Det er centrale problematikker, man som smv skal afklare i processen med at sikre større bæredygtighed i sine værdikæder, pointerer han.  

”Implementering af bæredygtige værdikæder kræver i det hele taget en kulturændring, hvor den enkelte smv bl.a. skal gentænke sine styringsmekanismer og anskue sine praksisser på nye måder, så bæredygtighed kommer ind i alt fra indkøbsstrategi over indkøbsprocesser, leverandørudvælgelse, leverandørevaluering, global sourcing/outsourcing og til transparens i forsyningskæden. Samtidig bør man se nærmere på de store virksomheders ansvar og rolle i forhold til at skabe de forandringer i værdikæderne, de efterspørger. De store står alt andet lige stærkere end smv’erne, når det handler om at gennemtvinge fx ændrede produktionsforhold,” påpeger Kim Sundtoft Hald. 

Styrker top- og bundlinje 

Forskning på bl.a. CBS viser, at smv’er som lykkes med at sikre større bæredygtighed i værdikæderne, typisk erfarer, at indsatsen kan aflæses positivt på både bund- og toplinje. Det kan fx være tiltag, som reducerer CO2-udledningen fra indkøb af råvarer og fragtløsninger, ved at ændre produkter, så der bruges færre eller andre materialer, eller så produkterne har et lavere energiforbrug i brugsfasen.  

”Stadig flere forbrugere vil gerne betale ekstra for produkter, hvor der er styr på bæredygtigheden i alle led i produktionskæden. Via konkrete bæredygtighedstiltag kan man samtidig ofte skære ned på bl.a. ressourceforbruget til produktion, transport og affald til gavn for bundlinjen, og på den anden side tilføje øget værdi til produkterne – fx ved at de kan mærkes med et miljømærke – til gavn for toplinjen,” siger Kim Sundtoft Hald og afslutter:  

”Samtidig med at man som virksomhed gør noget godt ved at eliminere problemer med fx arbejdsmiljø og forurening, fjerner man risikoen for negativ omtale som følge af samme. Endelig kan fokus på bæredygtige værdikæder resultere i højere kvalitet af varer og tjenesteydelser, og tilføre ny viden og kompetencer, der kan fremme innovation og dermed bane vejen for udvikling af nye produkter og derigennem åbne nye markeder.” 

Nye EU-direktiver om bæredygtighed  

EU har et stort fokus på bæredygtighed. Et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive – CSRD), der blev vedtaget i november 2022, indeholder nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed (ESG). Direktivet træder i kraft i 2024 og gælder i første omgang store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, der er omfattet af årsregnskabsloven. Fra regnskabsåret 2025 bliver de øvrige store virksomheder omfattet af kravene, og fra regnskabsåret 2026 bliver børsnoterede smv’er omfattet. Samtidig vil det kommende direktivforslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed (Corporate Sustainability Due Diligence Directive – CS3D), som i øjeblikket forhandles i EU, stille yderligere krav til virksomhederne om at afdække risici ikke kun i egen virksomhed, men også i deres værdikæder og tage handling til gavn for mennesker, miljø og samfund.  

Læs mere om hvordan I kan arbejde med jeres duedillgence for ansvarlig virksomhedsadfærd her:
Bæredygtige Værdikæder

11.08.2023Bæredygtige Værdikæder

Sponseret

Bæredygtige værdikæder er alfa og omega for den grønne omstilling – og for smv'ers konkurrencekraft og overlevelse på sigt

14.07.2023Bæredygtige Værdikæder

Sponseret

Smv’er halter langt efter de store virksomheder på bæredygtighedsområdet