Webinar
Affaldsforbrændingens nye afgifter, kvoter og prislofter
– hvad betyder de nye rammebetingelser for anlæggene, affaldsproducenterne og input til anlæggene?
De ændrede økonomiske og selskabsmæssige rammebetingelser for affaldsforbrændingsanlæg er omfattende og kan virke uoverskuelige. Kommunerne har netop haft det forbrændingsegnede, ikke-farlige restaffald i udbud, og forbrændingsanlæggene har budt på affaldet i en tid, hvor CO2-afgifter og CO2-kvoter, energiafgifter og et nyt affaldsvarmeprisloft vil ændre driftsøkonomien væsentligt.
På webinaret får du et overblik over de forskellige ændrede og nye afgifter mv., og hvordan det kan påvirke affaldsforbrændingsprisen. Omlægningen af energiafgifter til afgifter på fossilt CO2-emission forventes at føre til større differentiering af modtagepriserne end der ses i dag.
Tilsvarende kan nye regler for CO2-kvoter og et nyt affaldsvarmeprisloft også have betydelig indflydelse, både på modtageprisen og direkte eller indirekte på affaldsgrundlaget for forbrændingsanlæggene. Dette, og overvejelser om påvirkning af den danske forbrændingskapacitet og affaldsgenanvendelse, vil også blive diskuteret på webinaret.
Programmet er under udarbejdelse og vil blive offentliggjort snarest. Det er målrettet affaldssektoren bredt, så reserver allerede nu tidspunktet.