Sort bælte i grøn omstilling

Danmark og danske virksomheder er modne til at gå efter det sorte bælte i den grønne omstilling. Det viste den første danske klynge-konference på området NET ZERO pathways, og nu gentages den torsdag den 30. marts 2023 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Hvis man udøver japansk kampkunst og går efter det sorte bælte, er der cirka fem års hårdt arbejde forude. I den grønne omstilling er tidsperspektivet frem mod net zero, eller der, hvor menneskeheden ønsker at blive kulstofneutral, og den globale temperatur dermed stabiliserer sig, på omkring 25 år fra nu. 

Stærkt dansk samarbejde
Den danske målsætning er dog, at vi allerede i 2030 skal nå en 70 procents CO2-reduktion.

Den udfordring og de forretningsmæssige muligheder stiller AKKC og Green Hub Denmark (GHDK) sammen med flere af Danmarks grønne erhvervsklynger DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food and Bio Cluster, CLEAN og We Build Denmark skarpt på i den unikke konference, hvor forståelse, viden og muligheder bliver bearbejdet i paneldebatter, sessions og ikke mindst i de mange samtaler, man tager i dagens fællesskab.

"Konferencen i foråret 2022 blev en virkelig stærk oplevelse for de 340 deltagere. Det giver en kæmpetro på at den grønne omstilling kan lykkedes, når så mange virksomheder og organisationer trækker i samme retning. Her har AKKC en rolle at spille, som facilitator for og deltager i den grønne omstilling", siger Nicolaj Holm, CEO i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Årets temaer
Årets temaer er skabt i tæt samarbejde med de deltagende klynger, og byder på indlæg som: energicertificeret software, udvidet producentansvar for emballage - hvad betyder det for min virksomhed?

Vandforbruget i Power-to-X processer - er der vand nok til dig og Power-to-X i fremtiden? Effektivisering af byggeprocessen og forlængelse af bygningers levetid og fra jord til CO2 fri energi. Den indledende NETZERO-paneldebat vil kredse om temaer som: Hvad er der rent faktisk sket siden sidst?

Er vi tættere på at nå målet, end vi var i 2022? Med alt det der er sket? Som afsluttende paneldebat er igen valgt det meget væsentlige spørgsmål: Hvordan finansieres den grønne omstilling?

Bedste konference mener Lene Espersen
"Naturligvis er GHDK med i 2023, da det er årets bedste konference i Nordjylland, hvis man vil netværke omkring grøn omstilling og få inspiration til at indtænke den grønne omstilling ind i ens virksomhed. Samarbejdet er vigtigt, fordi vi kun kan løse fremtidens store udfordringer på klima og ressourceområdet, hvis vi tænker på tværs af brancher og lader os inspirere af de virksomheder, der lykkedes med deres projekter. Der er både behov for vidensdeling og sparring for efterfølgende at kunne skalere nogle af løsningerne, såvel geografisk som branchemæssigt. Jeg fik mødt utrolig mange spændende virksomheder, der spændte meget vidt fra methanol-drevne biler over til socioøkonomisk byggemateriale virksomhed til finansieringsinstitutter ved den første konference. Det var en kæmpe oplevelse at se så mange hundrede mennesker, som var med ved den allerførste NZP – og ikke mindst opleve kæmpe opbakning fra virksomheder, kommuner, klynger og videns-institutioner", fortæller Lene Espersen, bestyrelsesformand for Green Hub Denmark.

Se forretningen!
Steen Hildebrandt, dansk nestor i bæredygtighed, kom på den første konference med et opråb, om at gå mere aktivt til værks og blive involverende. Se forretningen i det!

Det stiller NET ZERO pathways 2023 igen skarpt på, og alle med interesse for bæredygtighed, kan få udbytte af dagens temaer og ikke mindst skabe nye netværk og samarbejdsrelationer på tværs. Konferencen er mødestedet for grønne forretningsmuligheder.

NET ZERO pathways 2023 finder sted i hele Aalborg Kongres & Kultur Center torsdag den 30. marts 2023. Erhvervsklyngernes medlemmer har specialpris på 750 kr. KLIK HER FOR KØB AF BILLET.

11.04.2024Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

NET ZERO-konference skal bidrage til handling

08.02.2024Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC er klar med nyt klimaregnskab

05.09.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC sætter trivsel på dagsordenen med ny konference

03.08.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Besøgende fra hele verden sætter kurs mod Aalborg

27.02.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Privatchauffør ud og hjem?

26.01.2023Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Sort bælte i grøn omstilling