Regeringens strategi for cirkulær økonomi på 2 sider

Strategien for cirkulær økonomi, der rummer 15 initiativer, ledsages af 116 mio. til at sætte skub i området. Det er særligt fødevaresektoren, byggesektoren og industrisektoren, der har potentiale inden for cirkulær økonomi. I det følgende får du en kortfattet oversigt over de centrale initiativer, og hvordan de udmøntes.

INITIATIVERNE

Initiativerne er kategoriseret i 6 indsatsområder:

1. Virksomhedernes rolle
2. Data og digitalisering
3. Design
4. Nye forbrugsmønstre
5. Affald og genanvendte råvarer
6. Bygninger og biomasse

REGULERING, KONKURRENCEDYGTIGHED OG OFFENTLIGE INDKØB

Generelt har Regeringen blikket rettet mod de regulatoriske udfordringer og muligheder. Puljer, der understøtter udviklingen, er kun medtænkt i begrænset omfang. 

I strategien er der meget fokus på at sikre virksomhederne ens og bedre konkurrencevilkår både mellem forskellige regioner i Danmark og i EU sammenhæng. Derfor oprettes der een indgang til det offentlige for at give virksomheder en hurtig og nem afklaring af, om nye tiltag er lovlige.

Data og digitalisering kan være vigtige redskaber til at understøtte udviklingen af cirkulær økonomi. For at bedre konkurrencemulighederne vil Regeringen igangsætte en analyse af, hvilke offentlige og private data, der har potentiale til at understøtte cirkulær forretningsudvikling. Deleøkonomi betragtes også som cirkulær økonomi. Derfor skal der genereres innovative løsninger på baggrund af data til at sikre bedre udnyttelse af overskudskapacitet på både maskiner, lokaler m.v.

Hensynet til konkurrencedygtighed er også baggrunden for at etablere ensartet affaldshåndtering på tværs af landet, både for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Elektronikaffald og madspild får desuden særlig opmærksomhed, så genbrugspotentialet øges og spildet forebygges. Der er også fokus på mulighederne inden for bioøkonomi.

I byggeriet er der både gode muligheder for, men samtidig også forhindringer for, cirkulære modeller. Indsatsen handler om at gøre det nemmere at følge reglerne, at have fokus på bedre kommunikation med myndighederne og at udbrede selektiv nedbrydning. Sporbarhed af byggematerialer skal bedres og det skal undersøges, hvordan man kan lave standardiserede nedrivningsplaner og uddannelse. Der vil blive udviklet en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, og der vil blive set på, hvordan indlejret energi kan medregnes.  

I strategien er der opmærksomhed på, at det har været svært at udvikle cirkulære forretningsmodeller. Derfor etableres et program, hvor virksomhederne tilbydes 50 % medfinansering til indkøb af rådgivning af private eksperter. Der findes allerede i dag en del tilbud af den slags, og det skrives ikke præcist, om der er tale om nye midler.  Danmarks Grønne Investeringsfond gives som noget nyt mulighed for at tilbyde garantier, hvilket vil kunne hjælpe cirkulære virksomheder bedre muligheder for at udvikle deres forretningsmodel.

Særligt på indsatsområdet vedrørende design vælger Regeringen at fokusere på en regulatorisk indsats gennem EU forhandlinger. Derfor ser vi ikke resultaterne af arbejdet lige med det samme, men først når EU’s produktpolitikker opdateres.

Til gengæld ser vi nok hurtigere en forandring på indkøb fra det offentlige. Værktøjerne, der skal understøtte offentlige indkøberes viden om og beslutningskompetence til at gøre cirkulær økonomi til et vigtigt element i indkøb og udbud, udbygges. Der kommer også større fokus på total cost of ownership (TCO), hvilket gør det muligt at købe genstande med højere indkøbspris. De kan derfor være af bedre kvalitet, have længere holdbarhed og kan levetidsforlænges gennem reperationer, fordi designet er beregnet til nemt at kunne skilles ad. Hvis de ydermere har en bedre driftsøkonomi kan de udkonkurrere en lavere anskaffelsespris, fordi prisen over en årrække er lavere.

Se strategien her.