Om hippier, hør og bæredygtige hensyn i tekstilbranchen

Mode- og tekstilbranchen er dilemmaernes holdeplads. Det ved Silke Sønderstrup-Granquist alt om. I dette interview deler hun erfaringer og gode råd fra sit daglige arbejde som Head of CSR hos rådgivningsvirksomheden Sourcing House.

Silke har brugt SBCM-uddannelsen til en handlingsplan for Sourcing House's CSR-ambitioner ver 2.0.

Da Silke Sønderstrup-Granquist startede sin karriere for 15 år siden inden for mode- og tekstilbranchen, var bæredygtighed noget mange forbandt med hippier, hør og håbløse designs.

Men sådan er det ikke længere.

I dag handler bæredygtighed om forretning og hensyn. Sociale, etiske og miljømæssige hensyn, der skal tænkes ind i alt lige fra indkøb og produktion til salg og markedsføring. Og som en af verdens mest belastende industrier er presset på mode- og tekstilbranchen for at tage netop disse hensyn kun taget til år for år.

I 2004 blev rådgivningsvirksomheden Sourcing House ApS derfor grundlagt. Ambitionen var den samme som den er i dag: At hjælpe virksomheder i mode- og boligtekstilbranchen med at indarbejde social ansvarlighed og bæredygtighed i alle dele af deres produktion – lige fra materialevalg og indkøbspolitikker til certificeringer og valg af leverandører.

Fra uddannelse til udviklingsforløb for hele virksomheden

Det stigende kundebehov for dels at outsource indkøb og produktion, men også for at finde både produkter og leverandører med en CSR-profil, var medvirkende til at Silke Sønderstrup-Granquist i 2012 blev ansat hos Sourcing House.

Først som Sourcing & Production Manager, sidenhen som CSR Manager, og nu som Head of CSR – en titel som Silke fik tildelt efter at have gennemført den praktiske uddannelse Sustainable Business Change Manager.

Resultatet af forløbet blev ikke kun en certificering med diplom, men også en konkret handlingsplan for, hvordan Sourcing House kan arbejde videre med sine CSR-ambitioner for både leverandørerne, og for udviklingen af virksomhedens egen praksis og ydelser.

Uddannelsen har derfor ikke blot været en investering i en uddannelse til en enkelt medarbejder, men en investering i et udviklingsforløb for hele virksomheden.

Vi er meget stolte af, at Sourcing House nu har papir på at ha’ sin helt egen Sustainable Business Change Manager og nyudnævnt Head of CSR. Det har været en fantastisk proces, hvor hele firmaet har fået en masse ud af det. Vi glæder os til at dele Silkes viden med vores kunder og netværk,” skrev CEO Lili Denta dengang i et LinkedIn opslag.

En pragmatisk idealist

Den systematiske tilgang, værktøjerne og ikke mindst det udvidede netværk af fagfolk, der kom ud af uddannelsen, har ikke gjort ambitionerne hos Sourcing House mindre. Tværtimod.

I Sourcing House er vi blevet mere bevidste om at vi har en påvirkningsmulighed, og en masse specialiseret viden som kan komme andre til gode. Især hvis vi lærer at fortælle det højt. Så mere ekstern kommunikation har bl.a. været noget af det, vi har prioriteret at gøre mere ved. Vi ønsker at påvirke vores branche positivt, og jeg er stolt af de brands vi allerede arbejder med, som gerne vil gøre en forskel og tager fat på en omstilling ved f.eks. at blive GOTS certificeret, eller ved aktivt at vælge en fabrik, der har bedre arbejdsforhold selv om det måske koster mere,” fortæller Silke Sønderstrup-Granquist.

Men selvom Silke er drevet af både passion og idealisme, har hun også forståelse for de udfordringer, som både kunder, leverandører og hun selv møder i arbejdet med CSR. Hun er en pragmatisk idealist.

”Der er masser af dilemmaer og paradokser i vores branche. For eksempel er såkaldt ”bæredygtige” materialer og fibre ikke nødvendigvis fremstillet og behandlet på en måde, som kan forsvares som værende ”bæredygtig” eller bare ansvarlig. Ligesom køb af tøj lavet af genanvendt materiale ikke løser problemet med overproduktion. Desværre er dette oftest ikke noget, der kan løses med et fingerknips. Så vi sætter ind og starter dér hvor vi kan. At være en ”sustainable business change manager” kræver både tålmodighed og vedholdenhed.”

Silkes tre bedste råd til andre der arbejder med bæredygtig omstilling og udvikling:

  1. Vær tålmodig, men vedholdende og find ud af, hvordan du kan udfordre og motivere andre (til at rykke).

  2. Find nogen, der arbejder med samme dagsorden, som du kan dele inspiration, sejre og udfordringer med, gerne en god netværksgruppe.

  3. Husk selv at se de fremskridt du opnår, også de små, og gør opmærksom på dem - de kan være til inspiration for andre og giver god energi til dig selv.

Læs mere om Sourcing House på www.sourcing-house.com

Læs også Silkes artikler:

Modebranchens grønne omstilling er svøbt i genbrugsplastik - men er det nu også så bæredygtigt?

Egen indkøbspraksis er afgørende for ansvarlighed i leverandørkæden

Praktiske kunde-leverandør råd i forbindelse med COVID-19 krisen
 

Sustainable Business Change Manager er en praktisk uddannelse for specialister, ledere og rådgivere, der ønsker viden og værktøjer til at sammenkoble forretning med samfundsansvar og forandringsledelse. Næste hold starter i august 2020. 

Læs mere på www.sustainablebusinesschangemanager.dk

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Har du kompetencerne til at bygge business casen for ESG?

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Derfor giver en praktisk ESG uddannelse det hurtigste afkast

24.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan får du CSR ind i hjertet af salgsindsatsen

09.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?

08.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?

13.09.2023TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Ny virksomhed matcher virksomheder med erfarne bæredygtighedskonsulenter