Ny plasthandlingsplan bør tackle vores overforbrug af plastik og favne langt bredere end det fremgår af regeringsgrundlaget
Det er meget positivt, at det nye regeringsgrundlag lægger op til, at der skal laves en ny plasthandlingsplan. Problemerne med plastik er ikke blevet mindre siden den første plasthandlingsplan fra 2019.
Plastik er fundet på bunden af de dybeste have, i sneen på de højeste bjerge, i regnvand, i luften vi indånder, i maden vi spiser, i vores urin og afføring, i brystmælk og i moderkagen på gravide kvinder. Senest er mikroplastik i år blevet påvist i menneskers blod, hvorfra det kan vandre til andre dele af kroppen. Plastik er en bred klima-, miljø-, biodiversitets- og sundhedsudfordring.
At målet med en ny plasthandlingsplan er begrænset til ”at få nedbragt plastik i den danske natur” står i skærende kontrast til den seneste forskning om de skadelige effekter fra plastik på klimaet, biodiversiteten og vores sundhed. Plastik er ikke udelukkende et miljøproblem. I dag er plastik i langt højere grad et forbrugsproblem der bunder i en engangskultur, der har store negative konsekvenser for både klima og miljø. Det danske forbrug af plastikemballage er ifølge Miljøstyrelsen steget med 30% i den senest opgjorte fem-årige periode. Det er alt andet end bæredygtigt. Derfor bør en ny plasthandlingsplan først og fremmest have fokus på at reducere vores plastikforbrug. Dette bør ske ved at gå bredt til værks, så vi får kigget på, hvordan vi kan nedbringe plastikforbruget i sektorer som landbruget, sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og byggeriet. Derudover skal vi have fjernet ”hverdagsplastik” fra forbrugernes hverdag, blandt andet i supermarkederne, takeaway-emballagerne til mad og drikke og transportemballage til e-handel samt have nedbragt plastik i tøj og tekstiler. Endelig er der behov for en bredt favnende tilgang til mikroplastik, der både adresserer bevidst tilsat mikroplastik i kosmetiske produkter og rengøringsartikler, samt infill af plastik på kunstgræsbaner, slid fra bildæk og vindmøllevinger mv.
”Plastik forurener klima og miljø gennem hele plastikkens livscyklus. Udvinding af råstof fra olie udgør en klimabelastning, forurener miljøet og påvirker mennesker sundhed. Design af plastik rummer ofte en kemikalieudfordring, og da cirka halvdelen af hele den globale plastikproduktion går til engangsplastik, øges både affaldsmængden og tab af plastikaffald i naturen. Vi ser ind i en fremtid, hvor plastikproduktionen vil blive firedoblet inden 2050. Det siger sig selv, at hvis vi skal leve mere bæredygtigt med plastik og nedbringe den del, der ender i miljøet, er vi nødt til at kigge bredt på, hvordan vi overordnet set kan nedbringe vores forbrug af plastik og betragte plastik som en knap ressource,” Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change
Den nye regering skal træde i karakter som det foregangsland, vi betragter os selv som at være. Vi opfordrer derfor til at udarbejde en holistisk og bredtfavnende ny plastikhandlingplan til gavn for miljø, klima, biodiversitet og menneskers sundhed, og vi ser frem til at spille en aktiv rolle i processen.
Plastic Change foreslår fire elementer, som en ny og ambitiøs plasthandlingsplan skal fokusere på:
- Et overordnet fokus på reduktion og et mål om at nedbringe forbruget af plastik i Danmark.
- Favne bredt og involvere forskellige sektorer i at reducere deres forbrug.
- Styrke indsatsen på mikroplastik, både den mikroplastik, der bevidst tilsættes produkter samt mikroplastik der stammer fra slid.
- Tilvejebringe en forskningsindsats, der på baggrund af den nyeste viden gør os klogere på mulige sundhedsskadelige effekter af plastik.
