Ny bogserie: Grøn Omstilling for Virksomheder

Danske virksomheder står overfor en af de største forandringer i nyere tid, måske siden industrialiseringen. Grøn omstilling og cirkulær økonomi kommer til at forandre alt for virksomhederne – deres markedssituation, produkter og forretningsmodeller.

Virksomhederne er det vigtigste hjul i den grønne omstilling, for de skal drive forandringen i værdikæderne og forbrugeradfærden, men de skal også til at tage et helt nyt ansvar i samfundet. EU’s Green Deal har fastsat rammerne for et indre grønt marked i 2030 og overgangen til en cirkulær økonomi, ligesom FN’s verdensmål er en plan for, hvordan vi sammen får gjort op med alt for lange, globale værdikæder, som er afkoblede og hvor de fleste har mistet indsigten i, hvordan produkterne fremstilles.

På trods af et stigende antal bæredygtighedsmærker er forbrugerne ikke i stand til at tage et bæredygtigt valg på et reelt grundlag, fordi mange virksomheder har tabt nærheden, gennemsigtigheden og sporbarheden i fremstillingen af ting. Forsyningskæderne har vist sig sårbare, og verden er nødt til at blive uafhængig af udvindingen af jomfruelige råstoffer og fossile brændsler. Dette danner blandt andet grundlag for, at især den cirkulære økonomi bliver en del af virksomheders forretningsstrategi.

Baseret på praksis og erfaring fra andre

KLS PurePrints bestyrelsesmedlem, Gitte Haar, der er én af de førende eksperter i grøn omstilling og cirkulær økonomi og har 15 års erfaringe på området, udgav i oktober bogserien: Grøn omstilling for virksomheder. Bogserien består af tre bøger og en casesamling af virksomheder, der har arbejdet indgående med den grønne omstilling i mange år. Serien vil hjælpe virksomheder med at blive klogere på, hvad bæredygtighed og cirkulær økonomi egentlig dækker over og hvordan klimaneutralitet kan blive et lokomotiv for en reel omstilling til bæredygtighed, hvis virksomhederne tør tænke helhedsorienteret.

Bøgerne giver et grundigt indblik i cirkulær økonomi og koblingen til omstilling til klimaneutralitet og præsenterer relevante værktøjer og metoder, som virksomhederne kan gøre brug af i deres arbejde med den grønne omstilling, men først og fremmest kan ledelserne bliver klogere på, hvorfor de skal i gang. Verdensmålene gennemgås i en virksomhedskontekst og der præsenteres et strategihus med verdensmålene, så virksomhederne kan prioritere de relevante verdensmål.

Anbefalinger fra anerkendte erhvervsfolk

Bøgerne anbefales af flere kendte erhvervsfolk, og her kan du læse uddrag af nogle af anbefalingerne fra bøgernes forord:

”Bøgerne vil fungere som et godt udgangspunkt for at komme i gang. Serien giver en god forståelse af de udfordringer, vi som klodens beboere står overfor og de store behov for forandring, der er helt aktuelle. Som erhvervsleder får du en række konkrete værktøjer at arbejde med, mens casesamlingen bidrager med erfaringer fra nogle af de danske frontløbere indenfor cirkulær økonomi,” skriver Thomas Bustrup, Vicedirektør i Dansk Industri.

”Jeg kan på det varmeste anbefale alle, som involveres i bæredygtighedsprojekter at investere nogle få timer i selskab med denne bog. Det er en investering af tid som tjener sig hjem mange gange når først arbejdet iværksættes.” skriver Steen Løkke Pedersen, forhenværende Global Managing Partner hos Deloitte Business Proces Solutions om bog nummer 2 i bogserien.

”I Gittes bog 4 er blandt andet medtaget 10 danske SMV-virksomheder som har arbejdet med cirkulær økonomi igennem mange år. De spænder over fire betydende fremstillingssektorer. Deres erfaringer og udfordringer er åbent og ærligt beskrevet i en detaljeret selvevaluering, der afsluttes med Gittes overordnede kommentarer til casen, skriver Jesper Jarlbæk, professionelt bestyrelsesmedlem og formand i Danish Business Angels.

Læs mere om bøgerne på www.17verdensmål.dk , www.klspureprint.dk eller www.c-c-e.dk

14.05.2024KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret

12.12.2022KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

FAQ om producentansvar for emballage