Etisk Handel Danmark

Kursus

Modul 2: Ansvarlig indkøb som en vigtig brik i din due diligence

Få styr på, hvordan jeres indkøb kan bidrage til både forsyningssikkerhed og bæredygtighed

Kategori

Kursus

Sted

Jylland - nærmere lokation følger

Start dato

1. oktober 2026 kl. 09:00

Slut dato

1. oktober 2026 kl. 15:00

Foto: Etisk Handel

Dette er Modul 2 om due diligence ‘Ansvarlig virksomhedspraksis’- afholdes i Jylland på dansk 

Ansvarlig indkøbspraksis (RPP) er central i en effektiv due diligence-proces. Uden kendskab til, hvordan indkøbsbeslutninger kan påvirke mennesker, miljø og klima, risikerer selv de bedste intentioner at miste effekt. 

Dette modul giver dig indsigt i, hvordan uhensigtsmæssig indkøbspraksis kan skabe risici – og hvordan ansvarlig indkøbspraksis kan danne et solidt fundament for arbejdet med at forbedre forholdene i værdikæderne. Vi sætter særligt fokus på, hvordan leverandører som nøgle-stakeholders kan inddrages for at opdage blinde vinkler og styrke indsatsen. 

Efter modulet kan du: 

  • Forstå koblingen mellem indkøbspraksis og risici i værdikæden 
  • Identificere problemområder og uhensigtsmæssige praksisser 
  • Implementere konkrete RPP-tiltag, der understøtter virksomhedens due diligence 
  • Inddrage leverandører og andre stakeholders for at styrke risikovurdering og skabe varige forbedringer 

Modulet er anden del af et forløb på tre undervisningsdage. Deltagere, der gennemfører alle tre moduler, modtager et *diplom. 

Tilmeld dig de andre moduler her: 

  • Modul 3: Få resultaterne i hus – fra indsats til reel forandring – lær, hvordan du følger op, kommunikerer resultater til jeres vigtigste interessenter og bruger klagemekanismer som et værktøj til prioritering og forbedring. 
  • Ethical Business Forum – den 10. december 2026 sætter vi fokus på viden, erfaringsudveksling og netværk med andre medlemmer, der arbejder for at styrke indsatsen inden for business and human rights og ansvarlig handel. Afholdes på engelsk. 

Målgruppe: Forløbet er skræddersyet til bæredygtighedsprofiler i danske virksomheder, brancheforeninger, civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der arbejder med ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence. 

Info: 

  • Akademi-programmet er gratis for medlemmer af Etisk Handel Danmark – uden begrænsning på antallet af deltagere fra medlemsorganisationen. 
  • Prisen for ikke-medlemmer er 9.000 DKK. 
  • Afholdes i Jylland på dansk. 
  • Har du engelsktalende kollegaer? Kurset ‘Ansvarlig virksomhedspraksis‘ afholdes også i København på engelsk. 

* Dette forløb dokumenterer deltagelse i et kursus udbudt af Etisk Handel Danmark og udgør ikke en offentlig eller formel uddannelse. 

Fakta

Tilmeldingsfrist: 30. september 2026 

Deltagere: Medlemmer 

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.