Markerne drikker grundvand

Når varmen sætter ind, arbejder vandingsmaskinerne på højtryk rundt omkring på en del af de danske marker.

Her har landmændene travlt med at give afgrøderne nok vand for at sikre det bedste udbytte, når der senere skal høstes.

Drikkevand på markerne?

For mange er det ganske vist, at det er grundvandet, der bruges til at vande markerne. Men vandet er ikke magen til det vand, vi drikker fra vandhanerne. 

Det forklarer ekspert i markvanding, Søren Hvid, landskonsulent hos Landbrug & Fødevarer. 

– Det er ikke helt det samme vand, som kommer fra hanen derhjemme, fortæller han og uddyber:

– Vand til markvanding henter man fra terrænnære grundvandsmagasiner. Det betyder, at vandet eksempelvis indeholder mere nitrat end almindeligt drikkevand, som bliver hentet fra dybereliggende magasiner, lyder det fra Søren Hvid.

Vandet kan drikkes

At der er mere i nitrat i vandet, er kun en fordel for afgrøderne.

– Planter elsker nitrat. Det gør mennesker ikke. Men indholdet af nitrat er ganske minimalt, så vi kan i langt de fleste tilfælde sagtens drikke vandet, forklarer Søren Hvid.

Vestjyderne vander mest

I Danmark er det normalt kun på de midt- og vestjyske marker, at der kan være behov for at vande afgrøder i varme perioder uden regn.

Det skyldes, at den sandede jord, der er meget af i Vestdanmark, tørrer hurtigere end i resten af landet, hvor der primært er lerjord.

– Heldigvis er naturen indrettet sådan i Danmark, at Vestjylland, som har det største vandingsbehov, også er det område, hvor det regner mest – og dermed også er et område med masser af grundvand, siger Søren Hvid.

Selv om Vestjylland får mest regn under normale forhold, kan eksempelvis lange perioder uden mærkbar regn ændre på situationen, så markvandinger må nedprioriteres.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det normalt cirka 17 procent af de danske marker, der kan vandes.

---

En version af denne artikel har været bragt på Vand Med Omtanke.

---

Fik du læst: Brug hovedet og drop slangen