Kompetenceløft skal sikre bæredygtighed i Grønland

Under 35 % af den grønlandske befolkning har en kompetencegivende uddannelse, og arbejdsløsheden er stigende. Virksomhederne i landet har derfor et ansvar i at sikre kompetenceløft gennem strategier, der understøtter udvikling og kapacitetsopbygning.

Foto: Mads Pihl.

09.05.2014

Sponseret

Hans Peder Kirkegaard, Deloitte

Kompetenceløft skal understøtte økonomisk udvikling
Den grønlandske økonomi er monostrukturel og baserer sig primært på fiskeri, især af rejer og hellefisk, hvor prisudviklingen er nedadgående. Samtidig er det danske bloktilskud, der udgør Grønlands største indtægtskilde, fastfrosset til det samme niveau som den danske inflation, der også vokser langsommere end den grønlandske inflation. De nuværende økonomiske udsigter for Grønland er således ikke de lyseste.

Ifølge Grønlands Statistik har kun 34,7 % af befolkningen over 17 år uddannelse udover folkeskolen, eksempelvis en gymnasial uddannelse. Arbejdsløsheden var i 2012 på 9,8 % og er siden steget. I den offentlige debat i Grønland er der derfor fokus på nødvendigheden af nye indtægter til landskassen. Trods de massive udfordringer på uddannelsesområdet har der dog siden 2006 trods alt været flere og flere unge, der vælger at tage en uddannelse og at rejse til udlandet for at studere, både i Danmark og den øvrige verden. At tage en uddannelse i Grønland vil næsten altid kræve, at man forlader familie og vante omgivelser i en meget ung alder, da uddannelsesinstitutionerne ofte er i andre byer i det meget vidtstrakte land.

Men Grønland har mange erhvervsmuligheder, både indenfor turisme, fiskeri og råstoffer. Der er løbende udvikling i de forskellige erhverv, og det forventes, at der vil være brug for stadigt flere kvalificerede medarbejdere i mange brancher. Den stigende arbejdsløshed i Grønland kan derfor synes paradoksal – især set i sammenhæng med den store efterspørgsel på arbejdskraft, især i fiskeriet. Forklaringen skal findes i den lave uddannelsesrate. Derfor må al debat om Grønlands erhvervsmæssige fremtid også inkludere debat om uddannelse og kompetenceudvikling.

Samfundsansvar kræver samarbejde
Samfundets udfordringer er et fælles anliggende, som også inkluderer erhvervslivet. Virksomhederne er helt afhængige af kvalificeret arbejdskraft, ligesom grønlandske unge skal opnå kompetencer for at få del i de jobs, der er.  Derfor er solidt samarbejde mellem parterne i den private, offentlige og civile sektor afgørende for at sikre den nødvendige kompetenceopbygning og uddannelse. Behovet er for nyligt taget op af en stor del af Grønlands erhvervsliv i organisationen CSR Greenland, der arbejder bevidst med at understøtte kompetenceudvikling eksempelvis ved at tilbyde praktik, studiejobs og emner til projekter eller specialer.

Et andet eksempel er samarbejdet over mod NGO’er såsom Foreningen Grønlandske Børns projekt Sapiik, der er et ung-til-ung mentorprojekt med fokus på at finde mod til at tage en uddannelse ved at gå gennem et forløb, hvor unge præsenteres for forskellige uddannelses- og jobmuligheder ved besøg på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Erhvervskonference skal skabe dialog
Erhvervskonferencen Muligheder og udfordringer for udvikling af frugtbare samarbejder på Christiansborg den 9. maj arrangeret af det grønlandske parti i Folketinget IA, Grønlands Arbejdsgiverforening og studenterforeningen Avalak sætter fokus på samarbejdet mellem politikere, erhvervsfolk og studerende i forhold til at løse Grønlands udfordringer i kompetenceopbygning og uddannelse. Konferencen vil danne rammen for den debat om Grønlands erhvervsmæssige fremtid, som nødvendigvis må indeholde krav om større kompetencer i den grønlandske befolkning med tanke på den store opmærksomhed og de muligheder, der findes i Grønland, især indenfor råstofindustrien.

Af Hans Peder Kirkegaard, juniorkonsulent i Deloitte Sustainability og formand for Avalak, organisationen for grønlandske studerende i Danmark

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

FAKTA:

  •  CSR Greenland er et netværk for grønlandske virksomheder, der siden 2010 har adresseret de store sociale udfordringer i Grønland, skabt gode og nyttige partnerskaber og dialog på tværs af sektorer og arbejdet på at forberede Grønlands erhvervsliv på at blive leverandører til en begyndende råstofsektor. Læs mere om CSR Greenland her: www.csr.gl
     
  • Erhvervskonferencen Muligheder og udfordringer for udvikling af frugtbare samarbejder, har til formål at skabe rammer for en god og konstruktiv debat om Grønlands erhvervsmæssige fremtid mellem erhvervsrepræsentanter og grønlandske og danske politikere. Læs mere om konferencen her: Grønlandsk erhvervskonference
     
  • Avalak er en partipolitisk uafhængig Organisation af Grønlandske Studerende i Danmark. Avalaks formål er at forbedre de grønlandske studerendes forhold i Danmark og i stigende grad at påvirke politikernes uddannelsespolitik generelt.
    Læs mere om Avalak her: www.avalak.org

21.11.2022Deloitte

Sponseret

Supply Chain Sustainability – How to ensure real progress?

07.11.2022Deloitte

Sponseret

En fjerdedel af verdens arbejdskraft er truet af klimaforandringer

22.10.2022Deloitte

Sponseret

Join Deloitte’s Supply Chain Panel

15.04.2019Deloitte

Sponseret

Nyt innovationsprogram for SMVer skal udvikle bæredygtige løsninger med afsæt i 3D-print

26.03.2019Deloitte

Sponseret

How can you implement the SDGs in your business?

20.03.2019Deloitte

Sponseret

Råd til en vellykket ansættelse af flygtninge på din arbejdsplads