Køb IKKE plastikting og plastiktøj fra Temu, Shein og Wish

Hver tredje dansker har handlet på Temu, det offentliggjorde Dansk Erhverv denne sommer.

Foto: Plastic Change

Men bagsiden af at handle så billigt er skadelig kemi, dårlige arbejdsforhold og varer som ikke lever op til sikkerhedsmæssige krav i EU-lovgivning .

Læs også: Sådan undgår du skadeligt plastiklegetøj

Flere og flere danskere handler på store kinesiske platforme som Temu, Wish og Shein. Det er dog ikke verdens bedste idé. Især ikke, hvis du køber plastik-ting eller plastiktøj: 

– Når du køber fra den slags online platforme, så er der ikke den samme sikkerhed, hverken ift. funktionsdygtighed, indholdet af kemikalier, eller hvis du har brug for at klage over et produkt, forklarer Claudia Sick, miljøfaglig vidensansvarlig i Plastic Change. 

Forbrugerrådet Tænk anbefaler især at gå uden om produkter til børn, køkkenredskaber, sikkerhedsudstyr, elektronik og kosmetik, hvis du handler på Temu.

Skadelig kemi i plastik

Der skal kemikalier til, når der skal produceres plastik – det gælder både plastikting, men også tøj lavet af plastik som fx polyester, akryl og nylon.

Læs også: 6 tips til plastik i køkkenet

– Der bliver brugt over 16.000 forskellige kemikalier i plastikproduktionen, og mange af kemikalierne er bevist sundhedsskadelige. Det gælder fx flere forskellige PFAS-stoffer, som derfor er blevet forbudt i EU. Der gælder nemlig ikke den samme lovgivning i lande som Kina, og derfor er der stor risiko for, at du ender med produkter, der er direkte sundhedsskadelige, hvis du køber fra den slags platforme, siger Claudia Sick, miljøfaglig vidensansvarlig i Plastic Change. 

Læs også: Plastik er en cocktail af kemikalier

Når en vare forhandles i EU, så er den faktisk underlagt EU-lovgivning, men i praksis overholder virksomheder i f.eks. Kina og de ansvarlige importører ofte ikke gældende EU-regler. Derudover er kontrollen af importerede varer, særligt de der forhandles online, mangelfuld og derfor er der mange ulovlige varer, der alligevel kommer ind i de europæiske lande. 

Derfor er det en god idé helt at undgå plastikting og plastiktøj fra de store udenlandske platforme som Temu, Wish og Shein.

02.12.2024Plastic Change

Sponseret

Problematisk type af plastik bør forbydes

29.11.2024Plastic Change

Sponseret

Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde

19.11.2024Plastic Change

Sponseret

167 organisationer i opfordring til verdens ledere: Plastikproduktionen skal ned!

12.11.2024Plastic Change

Sponseret

Køb IKKE plastikting og plastiktøj fra Temu, Shein og Wish

05.11.2024Plastic Change

Sponseret

Plastic Change bliver partner i europæisk projekt for at reducere affald

07.06.2024Plastic Change

Sponseret

Hvis havet kunne fælde en tåre, ville den være af plastik