Kan Danmark gøre en forskel ude i verden?

Svaret er ja, når det handler om vand. Vi er fremsynede og venter ikke til, vi har ryggen mod muren, før vi handler på miljøproblemer. Vi har allerede taget dem seriøst i årtier. Og det kommer nu andre nationer til gode.

Danmark er et velfungerende land at teste og udvikle teknologier i, bl.a. fordi man kan gøre det i en overskuelig skala..

Mange steder i verden ser man mod Danmark, når det kommer til vandteknologi. Det er faktisk en af vores spidskompetencer på det globale marked. Sidste år eksporterede vi vandteknologi for knap 17 milliarder kroner og satte ny rekord!

Danmark er et ekstremt velfungerende land at teste og udvikle teknologier i, bl.a. fordi man kan gøre det i en overskuelig skala. Den danske vandbranche udmærker sig ved et tæt samarbejde på tværs af selskaber og ved at tænke holistisk, når det kommer til at finde bæredygtige energiløsninger. Vi har længe taget fremtidens miljø- og vandudfordringer alvorligt, og af den grund har vi i dag en af verdens bedste vandforsyninger, og det har det globale marked fået øjnene op for.

Kineserne skal til at drikke grundvand
De største eksportmarkeder for vandteknologi sidste år (2015-tal, red.) var vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge, samt de to giganter Kina og USA. I Kina har Danmark for eksempel bistået med et stort grundvandsprojekt. 400 ud af 600 byer i Kina er berørt af vandmangel i en eller anden udstrækning, og man bruger hovedsageligt overfladevand som drikkevand, men har længe haft et ønske om at blive bedre til at udnytte grundvandet. Det hjælper dansk teknologi nu med at gøre muligt.

I det sydøstlige Kina er man derfor ved at opføre en ny bydel ved navn ’Lemon Lake’. Her får lejlighederne et helt nyt vandsystem, der henter vand op fra grundvandet. En række dygtige danske virksomheder som H F Jensen, Kamstrup og Blue Control har leveret komponenterne til projektet, lige fra selve grundvandsboringen til vandhanerne inde i lejlighederne.

Den amerikanske tørke
På den anden side af andedammen, i USA, oplever de massive problemer med tørke og vandspild i disse år. Store landområder i Californien, Florida og Texas er fuldstændigt udtørrede, vandstanden i søer, floder og vandreservoirer falder støt, selv grundvandsmagasinerne bliver mindre.

Derudover er den amerikanske vandforsyning simpelthen ikke tæt nok. På vejen fra vandværket til forbrugerens hjem kan helt op mod 40 % af vandet gå tabt. Det skal bl.a. dansk teknologi hjælpe med at forbedre i de kommende år.

Ud over stepperne
Vores vandteknologi bruges til at skabe bedre vandforsyninger og rense spildevand over alt på kloden. Den danske vandforsyning er en af verdens bedste, fordi den både er effektiv og sikrer vandets kvalitet. Vores vandspild ligger i gennemsnit på 6-8 %, hvorimod andre lande oplever et vandspild på 50 % i deres forsyning. Så der er mange gode grunde til at lære af vores lille land.

Vi gør en stor forskel for mennesker rundt om i verden med vores vigtige viden om vand og vores tekniske kunnen. Og politikerne har sat som mål, at inden 2025 skal Danmark have fordoblet eksporten af vandteknologi og dermed skabe 4.000 nye arbejdspladser. Jeg er optimist og tror, at det nok skal lykkes! Vi har været gode til at forudse og forberede os på fremtidens problemer. Nu skal vi ud at hjælpe andre med at gøre det samme.



Artiklen blev første gang bragt på bloggen Vand med Omtanke af udviklingsingeniør Claus Rantzau.

31.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Varmt eller koldt vand til opvasken?

17.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Boligforening får kæmpe tilskud for at handle miljørigtigt

03.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Københavnske skoler i kamp mod vandspild

19.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

10 simple tips til at spare på vandet

05.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Bilvask er billigst i vaskehal

22.10.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Vandets holdbarhedsdato - bedst før om tusind år