Kan arbejds­giver pålægges straf­ansvar for at over­træde arbejds­miljø­loven?

Der har de seneste år været øget fokus på arbejdsgivers eventuelle strafferetlige ansvar for at overtræde arbejdsmiljølovens bestemmelser. Det er blandt andet en følge af, at Arbejdstilsynet har udstedt større bøder end tidligere for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. 

Som arbejdsgiver er det relevant at overveje, om ens instruktion af nye medarbejdere, tilsyn med udførelse af arbejdet mv. er tilstrækkeligt til at op­­fylde pligten til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder om arbejds­giverens retningslinjer om arbejdsmiljø er opdaterede og tilstrækkelig udførlige.

Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljølovens primære formål er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det sikre og sunde arbejdsmiljø skal bidrage til at forebygge, at med­arbejderne udsættes for arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre skadelige påvirkninger forårsaget af arbejdet.

Konstaterer Arbejdstilsynet en over­trædelse af arbejdsmiljøloven, vil tilsynet almindeligvis udstede enten et påbud eller forbud om, at arbejdsgiveren skal rette op på forholdene.

Overtrædelse af arbejdsmiljøloven er også strafsanktioneret, jf. arbejds­miljø­lovens kapitel 15, og Arbejdstilsynet kan derfor indstille til, at anklage­myndigheden rejser en straffesag mod såvel arbejds­giveren som medarbejdere på baggrund af overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Der kan også rejses en straffesag, uden at der har været grundlag for et for­udgående påbud, hvis der er sket en ulykke, eller hvis det er dokumenteret, at der er risiko for en arbejdsulykke.

Herudover kan Arbejdstilsynet rejse en straffesag, hvis arbejdsgiveren ikke har efterkommet et forudgående påbud om at løse et arbejdsmiljøproblem. Sædvanligvis rejses der ofte en straffe­sag, hvis den skadelidte medarbejder er alvorligt tilskadekommen eller afgået ved døden.

Arbejdsmiljøloven indeholder både hjemmel til at tildele bøder og friheds­straf for overtrædelse af loven – i praksis er det dog alene bødestraffen, der er relevant.

Det objektive og det subjektive strafansvar
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 83 hjemmel til at pålægge arbejdsgiveren et objektivt strafansvar, hvis der er tale om specifikke overtrædelser, som er oplistet i bestemmelsen, herunder tilsidesættelse af:

• Pligten til at udarbejde APV
• Pligten til at udføre et forsvarligt tilsyn
• Pligten til at sikre forsvarlig tilrette­læggelse og planlægning af arbejdet
• Pligten til at sikre forsvarlig indretning af arbejdspladsen.

I disse tilfælde vil arbejdsgiveren som udgangspunkt kunne straffes med bøde, uanset at der er handlet hverken forsætligt eller uagtsomt.

Oftest rejses straffesager om over­trædelse af arbejdsmiljøloven dog efter arbejdsmiljølovens § 82, jf. § 86, hvor­efter en person eller et selskab, kommune eller anden juridisk enhed kan straffes, når pågældende uagtsomt eller for­sætligt har overtrådt arbejdsmiljøloven.

Momenter, der tillægges vægt ved vurderingen af strafansvar
Ved vurderingen af, om der er handlet uagtsomt eller forsætligt og dermed kan straffes efter arbejdsmiljølovens § 82, jf. § 86 (det subjektive straf­ansvar), kan det fra praksis udledes, at dom­stolene bl.a. lægger vægt på neden­stående momenter.

Er der givet instruktion?

Det vil være afgørende, at arbejds­giveren har sikret sig, at med­arbejderen har modtaget tilstrækkelig instruktion til at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kravet til instruktionen vil afhænge af arbejdets karakter; jo farligere arbejde, jo strengere krav til arbejdsgiverens instruktion. Omfanget af instruktionen vil dog også være afhængigt af, om medarbejderen er generelt erfaren (se nedenfor).

Er der ført tilstrækkeligt tilsyn?

Arbejdsgiveren er forpligtet til at føre tilsyn med medarbejdernes udførelse af arbejdet for at sikre sig, at det sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er altså ikke blot til­strækkeligt, at arbejdsgiveren har instrueret medarbejderne, men arbejds­giveren må også løbende sikre sig, at medarbejderne rent faktisk udfører arbejdet i overens­stemmelse med de givne instruktioner.

I en dom fra august 2021 fandt lands­retten, at en arbejdsgiver var straffe­retligt ansvarlig for en medarbejder, som faldt ned fra et stillads, da han arbejdede uden den påbudte sele. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at arbejdsgiverens tilsyn skulle have været mere effektivt, henset til at der var stor travlhed på arbejdspladsen på grund af tidspres og manglende be­manding. Der havde derfor været en skærpet forpligtelse for arbejdsgiveren til at føre tilsyn med arbejdets udførelse. Omfanget af tilsynet vil også være afhængigt af, om medarbejderen er generelt erfaren, det vil sige er uddannet i arbejds­processen, har arbejdet med dette i mange år, og derfor burde kende til arbejdsprocessen.

Har skadelidte foretaget instruktions­stridig adfærd?

Det er klart, at et afgørende element i vurderingen af arbejdsgiverens straffe­retlige ansvar vil være, om medarbejderen har haft en instruktions­stridig adfærd, idet der i sådanne tilfælde ikke bør være et strafansvar for arbejdsgiveren, hvis denne i øvrigt har levet op til arbejds­miljølovens forpligtelser.

Er skadelidte en erfaren medarbejder?

Det tillægges som anført vægt, om den konkrete medarbejder er erfaren eller uerfaren i udførelsen af arbejdet. En medarbejder kan godt være for­holds­vis nyansat, men hvis på­gældende er erfaren i forhold til udførelsen af det konkrete arbejde, vil dette tillægges vægt.

Var det rutinemæssigt arbejde for skadelidte?

Et andet element er, om arbejds­skaden eller ulykken er opstået i forbindelse med udførelsen af rutinemæssigt arbejde for skadelidte, eller om der i stedet er tale om en usædvanlig arbejdsopgave for skadelidte.

I en sag fra 2015, hvor en medarbejder blev klemt ihjel i forbindelse med, at en bus skulle køres ind på et værksted for at blive repareret, var spørgsmålet, om busselskabet, der drev værkstedet, kunne straffes for overtrædelse af arbejds­miljøloven. Landsretten fri­fandt busselskabet og lagde bl.a. vægt på, at der var tale om en erfaren medarbejder, og at det var en rutine­mæssig og ukompliceret opgave at køre bussen ind på værkstedet.

Arbejdsgiver ikke ansvarlig for medarbejders død
Retten i Lyngby har for nylig afsagt dom i en sag, hvor en medarbejder i forbindelse med, at han skulle krydse togskinnerne på en station, blev påkørt af et tog og afgik ved døden.

Arbejdstilsynet havde som følge af ulykken udstedt et strakspåbud til arbejds­giveren om, at arbejdet i alle led skulle planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så medarbejderne var sikret mod påkørsel af tog.

Retten frifandt arbejdsgiveren for ansvar efter arbejdsmiljøloven og der­med for bødestraf på 160.000 kr. I rettens begrundelse blev der bl.a. lagt vægt på, at medarbejderen havde arbejdet med togrengøring i 4 1/2 år, og at han de seneste 3 år havde arbejdet på den pågældende station og dermed var vant til at krydse togskinnerne ved personaleovergangen.

Herudover lagde retten vægt på, at medarbejderen havde deltaget i kursus om færden på togbane, og at han derfor havde de nødvendige forud­sætninger for at udføre arbejdet på en sikkerheds­mæssig forsvarlig måde.

Det forhold, at Arbejdstilsynet efter ulykken ikke havde givet påbud om egentlige tiltag, herunder forbud mod, at medarbejderne fremadrettet benyttede den pågældende personale­overgang, blev også tillagt vægt af retten.

Det kan af dommen udledes, at retten i den konkrete sag tillagde flere af de oplistede momenter vægt i vurderingen af, om arbejdsgiveren var strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af arbejds­miljøloven.

Det var især følgende tre forhold, som blev tillagt afgørende betydning:

• Medarbejderen var erfaren.
• Medarbejderen havde fået den nødvendige instruktion om ikke at krydse skinnerne, når der kom et tog.
• Medarbejderen agerede – af uforklarlige årsager – i strid med ovennævnte instruktion.