Køb to af Espresso Houses nye snurrer og støt Røde Kors

Fra den 5. september kan du få fingrene i lækre blåbærsnurrer i Espresso House, og køber du to snurrer, støtter du samtidig Røde Kors’ arbejde for blandt andet ensomme i Danmark.

Den 5. september lancerer Espresso House deres nyeste skud på stammen af snurrer sammen med kampagnen ”Når to er bedre end en”. Udover kanel og kardemomme kommer kaffebarens gæster også til at kunne nyde snurrer med blåbær. Kaffebarkæden donerer 5 kroner til Røde Kors’ arbejde med blandt andet ensomhed, når gæsterne køber to snurrer. 

”Vi synes, ensomhed er et vigtigt tema, og det er et stort problem i Danmark, som ligger os meget på sinde. Vores kaffebar er et sted man mødes, eller hvor man kan komme selv uden at føle sig alene,” siger Sinne Fiil Fredslund, marketingschef i Espresso House.

Derfor har Espresso House valgt at donere en del af de indsamlede penge fra kampagnen ”Når to er bedre end en” til Røde Kors’ arbejde med blandt andet ensomhed. Kampagnen kører fra den 5. til den 25. september i forbindelse med Røde Kors’ Landsindsamling, som finder sted den 6. oktober.

Ensomheden stiger i Danmark

Der er 350.000 ensomme i Danmark, et tal der stiger og stiger og koster samfundet hundrede millioner af kroner. Derfor synes Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, at kampagnen tager fat i et vigtigt samfundsproblem, og han er taknemmelig for partnerskabet med den nordiske kaffebarkæde.

”Ensomhed er et stort problem, som vi i Røde Kors arbejder meget med. Vi har endda et bud på, hvordan vi sammen kan gøre noget ved det. Derfor er vi utroligt glade for partnerskabet med Espresso House, og at de vælger at sætte fokus på et så vigtigt samfundsproblem,” siger Anders Ladekarl.

Samarbejdet mellem Røde Kors og Espresso House går tilbage til dengang kæden hed Baresso Coffee, og den daværende direktør var med i Røde Kors’ klub 10. Klub 10 består af stærke profiler i det danske kultur- og erhvervsliv, som i løbet af et år samler ind til Røde Kors.

Møbelsalg til fordel for Røde Kors

Efter Baresso Coffee blev til Espresso House, valgte caféen at forsætte partnerskabet med Røde Kors. I fire af de kaffebarer, der blev bygget om, valgte Espresso House at sælge interiøret til fordel for Røde Kors, samtidig med at de donerede møblerne, som ikke blev solgt, til Røde Kors’ lokale genbrugsbutik.

”Røde Kors har mange sager, som står vores hjerte nær. Vi kan godt lide at engagere os i noget, der er tæt knyttet til vores koncept og brand, og som giver mening for vores organisation og gæster. Vi vil hinanden, vores gæster og vores omverden det bedste,” siger Sinne Fiil Fredslund.

Salget af møbler til fordel for Røde Kors gav en samlet donation på 91.930 kroner til Røde Kors’ arbejde. Successen håber Sinne Fiil Fredslund, at de nu kan gentage med kampagnen ”Når to er bedre end en”, som er bygget op om et af Espresso Houses mest populære produkter.

22.12.2022Røde Kors

Sponseret

Danmarks største virksomheder sætter rekord i Røde Kors Julestafet

27.06.2022Røde Kors

Sponseret

DSB og Røde Kors vil give sårbare børnefamilier gode ferieoplevelser

01.02.2022Røde Kors

Sponseret

Julesweaterdag øger medarbejdernes engagement i virksomheders CSR-arbejde

22.12.2021Røde Kors

Sponseret

Erhvervsledere deltager i Røde Kors Julestafet og samler over en halv million ind

10.11.2021Røde Kors

Sponseret

Espresso House bekæmper ensomhed en kop kaffe ad gangen

15.06.2021Røde Kors

Sponseret

Røde Kors’ erhvervsklub har 30-års jubilæum