Hvordan kan vi hjælpe dig med at udvikle din virksomhed i en bæredygtig retning?
Alexandra Instituttet har af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fået midler til at udvikle nye digitale teknologier, der skal understøtte den bæredygtige udvikling i danske virksomheder. Vi vil gerne samarbejde med dig og høre om din virksomheds behov.
Du kan være med til at sætte dagsordenen
Indledningsvis har vi brug for at danne os et billede af den aktuelle status i danske virksomheder. Vi vil bl.a. undersøge, hvor virksomhederne ser de største udfordringer og barrierer for bæredygtig vækst gennem digitalisering – både internt i virksomheden og i forhold til hele værdikæden.
Må vi låne fire minutter af din tid?
Det er her, du kommer ind i billedet, da du følger digitale trends og tendenser via vores nyhedsbrev. Nu får du chancen for at være med til at sætte en retning for vores kommende arbejde.
Vi håber derfor, du vil bruge nogle minutter på at besvare et kort spørgeskema:
Deltag i undersøgelsen her
Du deltager i lodtrækningen om et gavekort
Vi glæder os til at modtage dine svar, som er vigtige for vores videre arbejde, som jo skal munde ud i, at vi kan hjælpe dansk erhvervsliv – og din virksomhed.
Vi behandler naturligvis dine svar fortroligt, og de bruges udelukkende af projektteamet i Alexandra Instituttet.
Som tak for din hjælp, er du med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til saxo.com. Vi udlodder fem gavekort.
Hvad sker der så?
Når vi har indsamlet besvarelserne, vil vi gå dybere ned i de behov, vi får afdækket. Vi vil holde dig orienteret om resultaterne af vores arbejde via vores nyhedsbrev, som du kan abonnere på via vores hjemmeside www.alexandra.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.