Hvor er detailhandlen henne?

Hvorfor bugner det ikke af bæredygtige varer i detailhandlen? Hvorfor er der ikke det ikke tydeligt signaleret hvor vi kan finde bæredygtige varer især i de store varehuse, men også mindre butikker?

I disse dage hvor butikkerne bugner af varer undrer man sig virkelig over hvor udvalget af bæredygtige varer er henne. Jeg ser ikke mange brands med et virkelig stærkt bæredygtigt fundament i butikkerne.

Når man kigger sig rundt, får man opfattelsen af, at detailhandlen venter på, at deres faste leverandører bliver bæredygtige og tage til takke med de små tiltag de faste leverandører gør.

I disse tider, hvor vi alle kender til vigtigheden af, at tage et bæredygtigt ansvar ville man forvente, at butikkerne var forvandlet og stod tydeligt frem med nye bæredygtige brands til os forbrugere, men de fremstår forandringsløse og passive. 

Som ejer af Lübech Living og vores bæredygtige interiør brands igennem 14 år oplever vi ikke, at detailhandlen aktivt søger efter nye bæredygtige alternativer på markedet. Det virker ikke til, at de ønsker, at gå forrest i bæredygtighedens lys eller at de aktivt søger, at imødekomme forbrugernes voksende fokus på bæredygtighed samt muligheden for at være innovative og skabe fornyelse i deres udbud af varer.

Det får os til at spørge: Er man ikke mere interesseret i at se nye muligheder end at stille sig tilfreds med at sine eksisterende leverandører nu kan tilbyde enkelte varer i et lidt mere bæredygtigt materiale end tidligere eller at leverandørerne fortæller, at de arbejder på, at blive mere bæredygtige i fremtid? Alt imens der allerede eksisterer brands, der kan leverer bæredygtige alternativer til de produktgrupper de har.

Som indkøber, som chef i detailhandlen ville man efter en kort research hurtigt kunne finde frem til nye bæredygtige brands, som kan tilbyde dem langt mere bæredygtige produkter end det de tilbyder idag – så hvad holder dem tilbage?

Vi skal have detailhandlen med, hvis der skal ske en ændring hos forbrugerne. Bæredygtighed skal være nemt tilgængeligt for forbrugeren.

- Susanne Lübech, Lübech Living

19.12.2023Lübech Living ApS

Sponseret

All Nature by OOhh - nyt innovativt og miljøvenligt design til haven

30.11.2023Lübech Living ApS

Sponseret

Tænk miljøet ind i dit julegaveindkøb

21.11.2023Lübech Living ApS

Sponseret

Jul med genanvendte materialer på Hotel Himmerland

25.10.2023Lübech Living ApS

Sponseret

Mindful Living med OOhh Collection

29.08.2023Lübech Living ApS

Sponseret

Julepynt med tanke på miljøet

12.08.2023Lübech Living ApS

Sponseret

OOhh designer med savsmuld