ESRS - forstå de nye EU-standarder for bæredygtigheds­rapportering

ESRS er navnet på de nye EU-standarder for bæredygtighedsrapportering. De vil i fremtiden gælde for alle store virksomheder på lige fod med finansiel rapportering. Standarderne skal gøre det lettere for virksomhederne at rapportere.

EU-kommissionen har den 31. juli vedtaget de generelle standarder for bæredygtighedsrapportering (European Sustainability Reporting Standards - ESRS). Standarderne er obligatoriske for alle virksomheder, som er omfattet af Rapporteringsdirektivet (CSRD).

ESRS-standarderne skal gøre det lettere at rapportere bæredygtighedsoplysninger og sikre, at oplysningerne er sammenlignelige, fx når virksomhederne skal søge om finansiering.

ESRS-standarderne

ESRS-standarderne omfatter 12 standarder og er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group). Standarderne indeholder de generelle rapporteringskrav, der gælder for alle omfattede virksomheder. Til hver af de 12 standarder knytter sig en rapporteringsskabelon.

De 12 generelle standarder omfatter:

  • General: 2 standarder om generelle betingelser og oplysninger om den enkelte virksomhed
  • Environment: 5 standarder vedrørende miljø, herunder klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet.
  • Social: 4 standarder om sociale forhold, herunder lige muligheder for alle (blandt andet kønssammensætning og lige løn for lige arbejde), arbejdsforhold, respekt for menneskerettigheder m.m.
  • Governance: 1 standard om ledelse, herunder forretningsmæssig adfærd som ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.

ESRS-standarderne anlægger et ”dobbelt væsentlighedsperspektiv”. Det vil sige, at virksomhederne skal rapportere både om deres påvirkninger på mennesker og miljø (”indefra og ud”) og om, hvordan sociale og miljømæssige spørgsmål skaber økonomiske risici og muligheder for virksomheden (”udefra og ind”).

I de kommende år vil EFRAG desuden udarbejde sektorspecifikke standarder.

EU-kommissionens ændringer til EFRAG's udkast

EU-Kommissionen har ændret EFRAGs oprindelige udkast til ESRS-standarder på enkelte væsentlige punkter. Formålet med ændringerne er at sikre, at standarderne er proportionale for virksomhederne uden at underminere opnåelsen af de politiske klima- og miljømål.

Indfasning af visse rapporteringskrav

Der gælder indfasningsbestemmelser for nogle af rapporteringskravene. Disse gælder hovedsageligt for virksomheder med færre end 750 ansatte. Indfasningsbestemmelserne giver virksomhederne mere tid til at forberede sig. Derudover får virksomhederne mulighed for at sprede de relativt store startomkostninger over en årrække. Indfasningen vil blandt andet omfatte rapportering omkring biodiversitet og om forskellige sociale forhold. Afhængigt af emnet udskyder de nye indfasningsbestemmelser det tilsvarende indberetningskrav i 1 eller 2 år. For de fleste selskaber betyder det, at rapportering bliver udskudt fra regnskabsåret 2025 til henholdsvis 2026 og 2027.

Endelig kan alle virksomheder det første år, de er forpligtede til at rapportere, udelade oplysninger om den forventede finansielle effekt af forurening, vand, biodiversitet og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan også udelade visse datapunkter om deres egen arbejdsstyrke relateret til social sikkerhed, medarbejdere med handicap, erhvervssygdomme samt work-life-balance.

Væsentlighedsvurdering af oplysningerne

EU-Kommissionen har givet virksomhederne større fleksibilitet til at beslutte, hvilke oplysninger der er relevante i forhold til lige netop deres virksomhed. Bortset fra de generelle virksomhedsoplysninger, som er præciseret i ESRS 2, bliver alle rapporteringskrav underlagt en væsentlighedsvurdering i stedet for at være obligatorisk for alle virksomheder. (ESRS 2 er standard nr. 2, som rummer de generelle virksomhedsoplysninger. Dem skal alle rapportere. Dvs de kan ikke sorteres fra i en væsentlighedsvurdering)

Frivillige krav

Et begrænset antal rapporteringskrav er gjort frivillige. Det er de datapunkter, der bliver anset for at være de mest udfordrende eller omkostningskrævende for virksomheder. Det gælder fx planer for omstilling indenfor biodiversitet og visse datapunkter om medarbejdere i egen arbejdsstyrke, der ikke er ansat i virksomheden.

Løbende ikrafttrædelse af CSRD-direktivet

Virksomheder skal begynde at rapportere under ESRS-standarderne efter denne tidsplan:

  • Store virksomheder af interesse for offentligheden (statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber) med over 500 medarbejdere er omfattet af CSRD-direktivet fra 1. januar 2024 med første rapportering for regnskabsåret 2024 i 2025.
  • Andre store virksomheder med mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. euro i nettoomsætning og/eller 20 mio. euro i balancesum er omfattet af CSRD-direktivet fra 1. januar 2025 med første rapportering for regnskabsåret 2025 i 2026.
  • Børsnoterede SMV’er er omfattet fra 1. januar 2026. Disse kan dog fravælge rapportering for 2026 og 2027. Fuld rapportering skal derfor foretages senest for regnskabsåret 2028 i 2029.

En lang række virksomheder forventes derudover at blive indirekte omfattet af den nye regulering. Dette skyldes, at rapportering og data fra underleverandører og andre led i værdikæden vil være en forudsætning for, at de virksomheder, der er omfattet af reguleringen, kan leve op til deres rapporteringsforpligtelse.

Den delegerede retsakt nu hos EU-Parlamentet Den ESRS-delegerede retsakt vedtaget af EU-Kommissionen vil formelt blive fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol i anden halvdel af august. Kontrolperioden løber i to måneder, som kan forlænges med yderligere to måneder. Europa-Parlamentet eller Rådet kan afvise den delegerede retsakt, men de kan ikke ændre den.

Bliv klar til at bæredygtighedsrapportere i tide

Det kan måske synes som om, at der stadig er god tid til, at virksomhederne skal kunne rapportere efter EU's nye regler. Det er imidlertid et stort arbejde, som alle virksomheder står over for.

Inden rapporteringspligten træder i kraft, skal den enkelte virksomhed gennemføre en dobbelt væsentlighedsvurdering. På baggrund af denne vurdering skal virksomheden redegøre for status på alle de relevante datapunkter i de 12 standarder. For nogle skal denne redegørelse gælde allerede for regnskabsåret 2024. For de virksomheder, som årsregnskabsloven betegner som "store C" skal redegørelsen omfatte 2025.

Derfor anbefaler vi, at alle virksomheder, som på et tidspunkt bliver omfattet af rapporteringskravene, snarest danner sig et overblik over konsekvenserne og lægger en plan for, hvordan de vil gribe opgaven med at opfylde rapporteringskravene an.

Læs mere om CSRD-direktivet her

10.11.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Udkast til lovforslag, der skal implementere CSRD, sendt i høring

11.09.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Festivalbilletter, koncerter mv.: Gaver i det offentlige

29.08.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

ESRS - forstå de nye EU-standarder for bæredygtigheds­rapportering

24.05.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Ny forhandlingsdynamik på finansieringsmarkedet for vedvarende energi

27.03.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

ESG i kommuner og kommunale selskaber

15.03.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Ny vejledning om cirkulært byggeri