Endnu et DGNB-byggeri med store mængder af bæredygtigt FSC-træ ser dagens lys

Den danske virksomhed inden for miljø, klima, forsyning og byggeri, Orbicon A/S, slog i sensommeren 2017 dørene op for sit nye domicil i Høje Taastrup. Bygningen har opnået en DGNB Guld-certificering og er med over 80 % certificeret træ, heraf en pæn andel FSC-træ, endnu et eksempel på, at DGNB er med til at øge brugen af byggematerialer af bæredygtigt træ i Danmark.

For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. På baggrund af evalueringen tildeles projektet en sølv-, guld- eller platincertificering. Bruger man FSC-certificeret træ i byggeriet, giver det point under kriterie 1.3 vedrørende miljøpåvirkning ved indvinding af materialer. 

DGNB’s krav til brug af dokumenterbart bæredygtigt træ er ifølge Rådgiver og Relation Manager i FSC Danmark, Morten Brodde, en stor driver for udbredelsen af dokumenterbart bæredygtigt træ i dansk byggeri:

”Siden DGNB blev introduceret i Danmark, har vi kunnet se en øget efterspørgsel på FSC-certificerede byggematerialer og et højere vidensniveau. Vi ved, at det i høj grad skyldes DGNB-kravene og den kontrol af dokumentation, som DGNBs auditører og GBC-sekretariatet udfører,” siger Morten Brodde. 

Bæredygtigt hovedstadskontor er bygget med store mængder af FSC-certificeret træ
Orbicons nye domicil har været under konstruktion siden 2012, og en stor del af projektet har omhandlet, hvordan det på bedst mulig vis kunne lykkedes at skabe et bæredygtigt hovedstadskontor for den danske virksomhed. En af måderne hvorpå Orbicon har været med til at sikre sig et bæredygtigt projekt, er ved at opfylde kravene, som ligger bag en DGNB- certificering.

Hos Orbicon modtog man en DGNB Guld-certificering, og det var blandt andet brugen af certificeret eg, ask, gran, poppel og fyr, der var med til at sikre certificeringen. Om DGNB-certificeringsprocessen udtaler Karina Seeberg Kitnæs, Certificeringsleder, Biolog og Lead Auditør hos Orbicon:

”Vores tiltag i hele processen med DGNB-certificeringen bestod i en screening af DGNB-kriterierne og udvælgelse af ambitionsniveau for hvert område, inkl. for anvendelsen af FSC-certificeret træ i byggeriet. Dette blev indarbejdet i planlægningen og fulgt op på under implementeringen. Mht. niveauet for certificeret træ var det vores hensigt at anvende minimum 80% certificeret træ, og det lykkedes,” siger Karina Seeberg Kitnæs. 

Orbicon i samarbejde med Soil Association Certification er akkrediteret FSC certificeringsorgan i Danmark, hvilket også var en af virksomhedens grunde til at have så stort et fokus på brugen af certificeret træ i projektet.

”Hos Orbicon arbejder vi grundlæggende med bæredygtighed indenfor byggeri, klimatilpasning, miljø og natur. Vores afdeling Miljø og Natur Vest har et team af lead auditører, som udfører sporbarhedscertificering i samarbejde med Soil Association Certification. For Orbicon er det helt naturligt, at indkøb af certificerede træmaterialer er en integreret del af vores indkøbspolitik,” fortæller Karina Seeberg Kitnæs.

DGNB-certificering er med til at udbrede bæredygtigt skovbrug i hele verden
Når DGNB er med til at sikre, at der anvendes FSC-certificeret træ i dansk byggeri, så er ordningen samtidig med til at skabe et incitament for skovejere til at drive deres skove efter anerkendte bæredygtige principper, der er underlagt uafhængig kontrol. Efterspørgslen på FSC-certificerede byggematerialer betyder nemlig efterspørgsel på træ fra FSC-certificerede skove.
For Green Building Council Denmark er det ifølge direktør Mette Qvist afgørende, at ordningen er med til at gøre en reel forskel: 

"Med kravet om brug af dokumenterbart bæredygtigt træ ønsker vi at bidrage til, at verdens skove forvaltes efter bæredygtige principper, så nuværende og kommende generationer kan have gavn af dem,” udtaler Mette Qvist og fortsætter: "Vi er stolte over at medvirke til, at det danske marked for bæredygtigt træ bliver større og større."

Fakta om byggeriet:
Byggeri: Orbicon A/S, Høje 
Taastrup Totalentreprenør: MT Højgaard
Arkitekt: Dissing + Weitling
Ingeniør: Orbicon A/S
DGNB Auditor: Henning Andresen

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!