Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse er nu i høring

Udkastet til den reviderede udgave af ISO 45001 er kommet i offentlig høring. Standarden er det internationale grundlag for systematisk arbejdsmiljøledelse, og alle interesserede opfordres til at læse og kommentere forslaget inden høringsfristen d. 31. august.

Nu er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse i høring. Foto: Dansk Standard

Nu er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse i høring

Udkastet til den reviderede udgave af ISO 45001 er kommet i offentlig høring. Standarden er det internationale grundlag for systematisk arbejdsmiljøledelse, og alle interesserede opfordres til at læse og kommentere forslaget inden høringsfristen d. 31. august.

Udkastet til den reviderede ISO 45001 er nu tilgængelig på Dansk Standards høringsportal som en del af den internationale høringsproces, hvor alle kan give input. I forslaget er der blandt andet fokus på nye arbejdsformer, psykisk arbejdsmiljø og trivsel, diversitet og ændrede risikobilleder.

Derudover arbejdes der med en tættere kobling til øvrige standarder i 45000 serien, som fx om psykisk arbejdsmiljø og specifikke arbejdsmiljøtemaer. 

Alle interesserede opfordres til at læse med

Høringsperioden giver organisationer, eksperter og andre interessenter mulighed for at gennemgå udkastet og indsende kommentarer, og alle med interesse for arbejdsmiljø opfordres til at deltage:

”ISO 45001 er en central reference for arbejdsmiljøledelse internationalt, og revisionen er en vigtig mulighed for at sikre, at standarden fortsat afspejler de aktuelle behov og udfordringer i arbejdslivet. Derfor er det væsentligt, at både virksomheder, rådgivere og andre interessenter bidrager med deres erfaringer i høringsfasen,” siger John Holst, QEHS officer hos Siemens og forperson for standardiseringsudvalget for arbejdsmiljøledelse.

Lise Schmidt Aagesen, chefkonsulent for bæredygtighed hos Dansk Standard, supplerer:

”Alle opfordres til at benytte sig af chancen for at få et indblik i de kommende ændringer – også selvom man ikke ønsker at kommentere. Der sker meget inden for arbejdsmiljø, og med den første revision samler man erfaringer, kobler nye emner inden for arbejdsmiljø og har styrket fokus på trivsel og ledelsens rolle.”

Det er muligt at tilgå forslaget og kommentere frem til den 31. august 2026.

Tilgå forslaget
 

Nye temaer i fokus

Ændringer i standarden er især inden for en række centrale temaer, som skal sikre, at standarden følger med tiden og er et relevant og anvendeligt værktøj til at skabe sikre og sunde arbejdspladser.

  • Øget fokus på psykisk arbejdsmiljø og trivsel
  • Større opmærksomhed på diversitet og inklusion, herunder kønsperspektiver
  • Integration med beslægtede standarder og vejledninger
  • Tilpasning til nye arbejdsformer og organisatoriske risici.

Ligeledes har revisionen gennemgået og bearbejdet nogle af de udestående kommentarer fra udviklingen af ISO 45001 i 2018.

Den endelige reviderede ISO 45001 forventes udgivet i maj 2027. 

ISO 45001

ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelsessystemer. Den giver organisationer en struktureret ramme til at forebygge arbejdsrelaterede skader og sygdomme, håndtere risici og løbende forbedre arbejdsmiljøet.

Standarden kan anvendes af alle typer organisationer og kan samtidig integreres med andre ledelsessystemer, fx ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO 14001 for miljøledelse.

Vil du vide mere?

Dansk Standard afholder et webinar d. 27. august med fokus på status for revisionen, forventede ændringer og tidsplanen frem mod den endelige udgivelse. Her gennemgås også sammenhængen til øvrige standarder i 45000 serien. Program og tilmelding kan findes her.

Arbejdet med ISO 45001 foregår i standardiseringsudvalget for arbejdsmiljø, S-1000 U-07. Næste møder er planlagt til 21. september 2026 og 16. november 2026, og man er altid velkommen til at deltage som gæst til et udvalgsmøde.

25.06.2026Dansk Standard

Sponseret

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse er nu i høring

10.06.2026Dansk Standard

Sponseret

De første standarder for det digitale produktpas er klar

03.06.2026Dansk Standard

Sponseret

DS Bæredygtighedsdag sætter trivsel på dagsordenen

20.05.2026Dansk Standard

Sponseret

Er din virksomhed klar til energiledelse inden 1. august 2026?

04.05.2026Dansk Standard

Sponseret

Arbejdspladser med fokus på neurodiversitet styrker forretningen

04.05.2026Dansk Standard

Sponseret

Overgangsalderen skal være et naturligt samtaleemne på arbejdspladsen