Cradle to Cradle: Troldtekt får guld efter skærpet standard

Troldtekt akustikplader har opnået guld i alle fem kategorier i recertificeringen efter den nye version 5.0 af Cradle to Cradle Certified®. Certificeringen giver bygherrer og rådgivere en uvildig vurdering af blandt andet materialesundhed, cirkularitet og sociale forhold.

Foto: Troldtekt

Troldtekt akustikplader fastholder sin guldcertificering efter Cradle to Cradle Certified® i forbindelse med recertificeringen efter standardens nyeste version i juli 2026.

Certificeringen bekræfter, at Troldtekt fortsat lever op til de høje krav i den internationalt anerkendte standard. En vigtig milepæl for både den danske producent af akustikløsninger og dens kunder. 

”Vi har arbejdet strategisk med Cradle to Cradle-principperne i 15 år, og i den periode har CO2, en ansvarlig værdikæde og cirkularitet, fået gradvist større betydning for vores kunder. Certificeringen sikrer, at både bygherrer og rådgivere får en uvildig vurdering af Troldtekts arbejde inden for blandt andet de områder,” siger Cécile Vassort, Head of Product, Marketing & Sustainability hos Troldtekt A/S. 

”Cradle to Cradle har stor værdi, fordi kravene løbende bliver skærpet og holder os til ilden,” tilføjer hun.   

Troldtekt var tidligere certificeret efter version 3.1 i Cradle to Cradle Certified, men er nu opgraderet til den nyeste version 5.0. Guldcertifikatet er gyldigt i tre år og omfatter størstedelen af Troldtekt træbetonplader i natur og malet i standardfarver. 

Dokumentation i fem kategorier 

Cradle to Cradle Certified vurderer produkterne i fem kategorier: Material Health, Product Circularity, Clean Air & Climate Protection, Water & Soil Stewardship og Social Fairness. Under re-certificeringen er dokumentationen igen blevet skærpet og tredjepartsverificeret på tværs af de fem kategorier. 

”For os ligger styrken i bredden og den grundige tilgang. I den nyeste standard er dokumentationskravene vokset markant, så vi har været rundt i alle hjørner af virksomheden og hos flere underleverandører. Det er en sund øvelse, som matcher vores systematiske og holistiske tilgang,” siger Cécile Vassort. 

Troldtekt har ved re-certificeringen i juli 2026 opnået guld i alle Cradle to Cradle Certifieds fem kategorier. Dermed opnår akustikpladerne en samlet guldcertificering. 

Cirkularitet som en del af den løbende udvikling 

Cradle to Cradle Certified® handler blandt andet om at arbejde systematisk med cirkularitet og sikre, at materialer bevarer deres værdi længst muligt. Derfor er Product Circularity også et vigtigt fokusområde i Troldtekts løbende udviklingsarbejde. 

”Vores re-certificering efter Cradle to Cradle Certified® version 5.0 er en bekræftelse af, at vi arbejder målrettet med principperne for cirkulær økonomi. Certificeringen giver os en struktureret ramme for løbende at forbedre vores produkter og processer inden for blandt andet materialer, cirkularitet og ressourceanvendelse,” siger Cécile Vassort. 

02.09.2026Troldtekt A/S

Sponseret

Cradle to Cradle: Troldtekt får guld efter skærpet standard

18.06.2026Troldtekt A/S

Sponseret

Nyt samarbejde: Aktører i byggeriet vil bidrage til større biodiversitetshensyn i skovene

08.12.2025Troldtekt A/S

Sponseret

Troldtekt modtager igen hæder for ESG-rapportering

15.08.2025Troldtekt A/S

Sponseret

ESG-rapport fra Troldtekt: Nyt klimaregnskab, færre ulykker og danskundervisning i arbejdstiden

27.03.2025Troldtekt A/S

Sponseret

Nyt showroom i Aarhus: Oplev karakterfulde Troldtekt akustikløsninger – og interiør fra otte andre brands

05.07.2024Troldtekt A/S

Sponseret

Renovering og transformation kan vise vejen til et lavere klimaaftryk i byggeriet