Alt det du ikke ser under modeugen
I sidste uge fyldes hovedstadens gader med lidt flere modeller og stilbevidste mennesker end sædvanlig. Copenhagen Fashion Week havde igen meldt sin ankomst. Men den glamourøse tøjindustri har en bagside, som de færreste forbrugere ser. For langt hen ad vejen er branchen ikke i stand til at skabe ordentlige forhold for sine arbejdere.
Vores tøjforbrug fortsætter i konstant vækst. Ifølge en undersøgelse fra 2016, gennemført af miljøorganisation WRAP, køber vi danskere i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det gør os til det land i Norden med det største tøjforbrug per indbygger. Men kærligheden til de nyindkøbte klæder gælder ikke kun danskerne, og det har gjort tøjindustrien til en gigantisk profitgenerende maskine.
Meget af det tøj, vi dagligt klæder os i, bliver produceret i nogle af verdens fattigste lande. Det kan lyde som en win-win-situation, da vi får billigt tøj, mens der bliver skabt behov for jobs i den anden ende af verden. Men desværre er de eneste vindere i denne situation de mange tøjbrands og os – forbrugerne.
På trods af de enorme indtægter formår tekstilindustrien i mange tilfælde stadig ikke at skabe ordentlige og retfærdige forhold for fabriksarbejderne og bomuldsbønderne, og det har enorme menneskelige konsekvenser.
BAG DIN GARDEROBE
På verdensplan arbejder omkring en ud af seks personer inden for modeindustriens forsyningskæde. Følger du forsyningskæderne tilbage til de første led, finder du, at mange af dem fører tilbage til industriens vigtigste materiale – bomuld – og derved til de mange bomuldsbønder, som står for den spæde start af den garderobe, du i dag har derhjemme.
En af verdens største producenter af bomuld er Indien. Og netop her er tøjindustriens dystre side ubehagelig klar. Hvert år begår tusindvis af indiske bomuldsbønder selvmord. I mange tilfælde skyldes det, at de er havnet i bundløs gæld, da deres produktionsomkostninger stiger, samtidig med at prisen på deres bomuld falder. I 2017 opgjorde den lokale lobby gruppe Vidarbha Jan Andolan Samiti (VJAS), at der hver 8. time er cirka én bomuldsbonde, der begår selvmord.
DU HAR MAGTEN
Da fabriksbygningen Rana Plaza i Bangladesh kollapsede i 2013, skabte det stor bevågenhed om tekstilarbejderes manglende rettigheder og kummerlige arbejdsforhold. Siden er løfter blevet givet, research er foretaget og forandring spirer, men der er stadig meget at gøre, og vi er som forbrugere magtfulde aktører – mere end de fleste måske går og tror. Her er tre simple måder, du kan være med til at skabe forandringer i tekstilindustrien:
• Tjek tøjmærket og lav dit hjemmearbejde
Spørg dit foretrukne tøjmærke, eller tjek online, om de angiver, hvor deres bomuld kommer fra.
• Kig efter mærkerne
Køb tøj, der er produceret med omtanke for mennesker og miljø. Gå efter tøj, der f.eks. er mærket med Fairtrade-mærket, GOTS, EU Ecolable, OEKO-TEX, WIND og SA8000. Vist på billedet her.
• Køb mindre, men bedre
Etisk-produceret tøj koster måske en smule mere, men er bedre for mennesker og miljøet.
