5 hurtige til CSR-partner i Deloitte og grønlandskender Anne Mette Christiansen om arbejdet med CSR i Grønland
Mens debatten om udvinding af råstoffer og olie i Grønland udspiller sig i pressen, har vi fanget Anne Mette Christiansen, partner i Deloitte Sustainability og CSR Award vinder, til 5 hurtige spørgsmål, der tager temperaturen på det aktuelle arbejde
Anne Mette er advisor i CSR Greenland, og har været bosiddende i Grønland igennem tre år. I dag er Anne Mette partner i Deloitte. Hun leder afdelingen Sustainability og i forbindelse med rådgivning besøger hun Grønland mindst en gang om måneden.
Hvilken rolle spiller arbejdet med CSR og ansvarlighed i dag i det grønlandske samfund?
Det spiller en betydelig rolle, og der bliver aktivt talt om CSR i rigtig mange sammenhænge. En god indikator på, hvor vigtigt CSR er blevet er, at CSR Greenland – vores nationale CSR netværk – for nyligt mødtes med hele den grønlandske regering for at diskutere, hvordan vi kan arbejde sammen for at løse nogle af de udfordringer, Grønland står overfor. Det er nu blevet til en aftale, der dækker seks områder, hvor virksomhederne og Selvstyret skal finde løsninger sammen.
Hvilke aktuelle udfordringer ser du som de vigtigste for CSR området i det grønlandske erhvervsliv?
Uddannelse og kompetencer – eller rettere manglen på samme – er måske den største udfordring for det grønlandske erhvervsliv. Med internationale virksomheder på vej ind, er der i den grad kamp om de gode hoveder, og der kommer til at mangle veluddannede grønlændere i endnu højere grad end i dag. Samtidig er der en stor risiko for, at udviklingen kører hen over hovedet på dem, der ikke har en uddannelse. Der bliver jo stadig færre jobs, der ikke kræver uddannelse – eksempelvis fiskeriet bliver rationaliseret og begrænses pga. ønsket om bæredygtighed, og fangerne kan ikke sælge deres skind – så dem der ikke er uddannede har det svært.
Du har selv boet på Grønland i en årrække og kommer der jævnligt i kraft af dit job. Hvordan oplever du den politiske diskussion om Grønlands naturressourcer spille ind på CSR-området?
Diskussionen om råstoffer er helt afgørende og påvirker på flere måder, og er på flere måder med til at ændre måden, vi diskuterer CSR på.
Hvilke ændringer ser du tegne sig i denne diskussion?
Jeg kan se nogle markante ændringer siden, vi startede for 3-4 år siden. For det første har diskussionerne om udenlandsk arbejdskraft fået sat menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på dagsordnen. For det andet har indtoget af de internationale virksomheder, som kommer fra sektorer, der ofte er præget af korruption i den grad fået anti-korruption og transparens på agendaen. Og endelig er det tydeligt, at miljø og arbejdsmiljø – de områder, hvor de udenlandske selskaber stiller krav – har fået mere bevågenhed, og at der er et ønske om at arbejde mere systematisk og dokumenteret med disse områder.
Hvilke tendenser forudser du for det fremadrettede arbejde med CSR i Grønland?
Vi ser nu starten på nogle meget spændende partnerskaber mellem virksomheder, Selvstyret og civilsamfundsorganisationer for at forsøge at løse nogle at de store udfordringer, Grønland står over for. Partnerskaberne har en mulighed for at blive transformerende for samfundet, fordi de virkelig gør alvor af idéen om at løfte i flok og kan være en god platform for at skabe en bæredygtig udvikling.
