Svanemærkets og EU-Blomstens popularitet vokser

Danmarks officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, er populære blandt både forbrugere og virksomheder. På bare 5 år er omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser næsten fordoblet.

Miljømærkning Danmark, som i Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten, har netop opgjort omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser for 2014. Opgørelsen viser, at der i 2014 blev omsat for mere end 7 mia. kr. svanemærkede produkter og serviceydelser i Danmark. I 2009 var tallet 3,7 mia. kr., og der er dermed tale om næsten en fordobling på bare fem år.

Samme positive udvikling finder man, når man ser på udbuddet af miljømærkede produkter og serviceydelser i Danmark: Mens der i begyndelsen af 2011 var færre end 6.000 produkter og serviceydelser med Svanemærket og EU-Blomsten, er tallet nu oppe på mere end 12.000. Det vil sige en fordobling på 5 år.

Den udvikling glæder miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen:

Forbrugere, som gerne vil lægge miljøvenlige produkter i indkøbskurven, skal også have nemt ved at finde dem på hylden. Derfor er det dejligt, at så mange virksomheder kan se fordelen i at bruge miljømærkerne Svanen og Blomsten, og at flere og flere forbrugere køber miljømærkede produkter. Det er positivt, at en tredjedel af danskerne er optaget af at gøre en ekstra indsats for miljøet ved at købe flere miljømærkede produkter,” siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

En helt ny undersøgelse fra YouGov viser, at hver tredje dansker ofte eller meget ofte køber produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten til egen husholdning. Det er et flot tal, men der er stadig brug for at gøre opmærksom på det store udbud af produkter og serviceydelser:

Tidligere undersøgelser har vist, at rengøringsmidler, vaskepulver, plejeprodukter, køkkenruller og toiletpapir er de områder, hvor flest danskere ved de kan finde miljømærkede alternativer. Men undersøgelserne viser også, at danskerne mangler kendskab til, at de også kan vælge miljømærkede produkter inden for mange andre produktområder, eksempelvis hygiejneprodukter, mad- og bagepapir, møbler, maling, legetøj og byggeprodukter,” fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Derfor sætter Miljømærkning Danmark i løbet af februar fokus på bredden i det store udvalg af miljømærkede produkter. Det sker med kampagnen ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen”, som vil være synlig på en lang række medier, og som hele 10 dagligvarekæder bakker op om.

Den nye undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1011 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 15. - 17. januar 2016.

Fakta:

  • Omsætning svanemærkede produkter og serviceydelser i DK: Fra 3,7 mia. kr. (2009) til over 7 mia. kr. (2014)
  • Udbud af miljømærkede produkter og serviceydelser i DK: Fra færre end 6.000 (primo 2011) til over 12.000 (primo 2016)
  • Udvalget af miljømærkede produkter er bredt – lige fra sæbe, vaskepulver, husholdningspapir, legetøj, byggeprodukter, tekstiler og møbler til miljømærkede serviceydelser som fx renserier, hoteller og bilvaskehaller.
  • Cirka 9 ud af 10 danskere kender Svanemærket (YouGov 2015).
  • Hver 3. dansker køber ofte eller meget ofte miljømærkede produkter til egen husholdning. Yderligere en tredjedel køber af og til miljømærkede produkter (YouGov 2015).
  • Svanemærket og EU-Blomsten adskiller sig fra de fleste andre mærkningsordninger ved at tage hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter fastsættes.
  • Læs mere på www.ecolabel.dk / www.facebook.dk/svanemaerket

Når du vælger produkter med Svanemærket og EU-Blomsten, gør du en forskel:

  • Du skåner natur og miljø
  • Du passer på dig selv og dine nærmeste
  • Du sparer på jordens ressourcer
  • Du bidrager til en bæredygtig udvikling

21.03.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering

18.03.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025

14.03.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kongsvang: Svanemærket styrker vores position

30.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Fremover skal også events kunne svanemærkes

30.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Svanemærket strammer kravene til rengøringsservice og vinduespolering

10.01.2025Miljømærkning Danmark

Sponseret

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering