Spis velgørende is – og giv din støtte til anbragte børn

Børnehjælpsdagen har indgået et sponsorsamarbejde med Rajissimo. Jo flere is, der ryger over disken, des større pengedonation vil hjælpeorganisationen modtage til fordel for de anbragte børn i Danmark.

Foto: Sylvia Blazejowski.

Nyd en is og støt et anbragt barn! Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det er rent faktisk en mulighed, hvis du vælger at slå vejen forbi Rajissimo. Den danske isproducent har nemlig valgt at indgå et 15-årigt sponsor-samarbejde med Børnehjælpsdagen, der arbejder for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Aftalen betyder, at den landsdækkende hjælpeorganisation fremover vil modtage en årlig pengedonation af Rajissimo. Når du køber en is, er du automatisk med til at øge størrelsen på dette
beløb. For jo flere solgte is, des flere sponsorkroner vil gå til Børnehjælpsdagen, der naturligt nok - håber på en varm sommer med trængsel ved disken.

Flere skal vide mere
Opfordringen lyder dog ikke nødvendigvis på, at kunderne skal spise mere is for at støtte den gode sag. Håbet er snarere, at flere kunder vil vælge Rajissimos velgørende fristelser – og at en større folkeskare dermed får kendskab til Børnehjælpsdagens arbejde og målgruppe.

”Hver dag bliver 7 børn anbragt uden for hjemmet i Danmark – enten hos en plejefamilie eller på institution. Det er et tal, som overrasker mange. I alt må 12.000 børn årligt påbegynde en ny hverdag uden deres mor og far. Det kræver stor støtte fra omverdenen, og vi er derfor meget
taknemmelige for Rajissimos donation. Forhåbentlig får de anbragte børn også en ekstra tanke med på vejen af de kunder, som vælger at nyde en is under solens stråler”, fortæller direktør i
Børnehjælpsdagen; Jytte Tholstrup Svendsen.

Hjælpeorganisationen støtter konkret de anbragte børn og unge gennem en række aktiviteter, events, oplevelser, lejre og camps. Formålet er både at styrke børnenes kompetencer og give dem et positivt frirum i en hverdag, som ofte kan være svær.

Ny isbutik i Dragør
Samarbejdet mellem Børnehjælpsdagen og Rajissimo starter for alvor op i forbindelse med åbningen af en ny isbutik i Dragør. Åbningen finder sted søndag den 11. maj 2014, hvor man kan købe is til meget fordelagtige priser og tage del i forskellige, gratis aktiviteter (primært for børn).

”Der kommer jo rigtig mange børn og familier forbi i vores butikker, så det giver god mening for os at støtte en organisation, der har fokus på børn. Der er en naturlig sammenhæng. Hvis vi samtidig kan give det vigtige, humanitære budskab videre – også vores unge kunder – så er det
bare helt fantastisk”, fortæller Finn Ellemann, der er indehaver af Rajissimo.
Rajissimo har allerede tre salgsteder i København – to på Strøget og et i Nyhavn.

På årsbasis fremstiller Rajissimo mere end 50 tons fløde- og sorbetis på deres fabrik, der ligger på Amager.

09.02.2015Børnehjælpsdagen

Sponseret

Indstil en kandidat til Lillebror Prisen 2015

15.01.2015Børnehjælpsdagen

Sponseret

Stjernesang til fordel for anbragte børn

22.10.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Danske Bank samler 35.000 kroner ind til Børnehjælpsdagen

20.10.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Aon Football Camp 2014

29.09.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Aon Denmark samler 125.500 kroner ind til Børnehjælpsdagen

01.09.2014Børnehjælpsdagen

Sponseret

Social ansvarlighed på skoleskemaet