Sådan skaber din virksomhed et godt samarbejde med revisor: Webinar i det bæredygtige rapporteringsspor
Med implementeringen af CSRD er der krav om erklæring på rapportering om bæredygtighed. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde mellem revisorer og ESG-ansvarlige er vigtigt for at kunne lykkes. Se her Dansk Erhverv og FSR – danske revisors webinar, der giver indblik i, hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis.
Virksomheder omfattet af den første bølge af CSRD har allerede været igennem processen med bæredygtighedsrapportering. I Dansk Erhverv og FSR – danske revisorers webinar deler nogle af virksomhederne deres erfaring med at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog.
Få et overblik
Få et overblik over tidsplanen for CSRD, CS3D og taksonomiforordningen i denne publikation. Her kan du også se, hvordan kravene for CSRD ændres med den nye omnibus-aftale indgået den 16. december 2025.
Erfaringer fra revisor og virksomheder
Mere konkret sætter webinaret fokus på de centrale spørgsmål, som mange virksomheder står overfor i arbejdet med CSRD: Hvordan organiserer man samarbejdet mellem revisor og virksomhed? Hvad er særligt udfordrende? Hvordan sikrer man et fælles sprog?
Webinaret tager afsæt i konkrete erfaringer fra både revisions- og virksomhedssiden. Monica Mai Bak Larsen, Associate Partner hos EY, Louise Krüger Kofoed, Senior Sustainability Director hos ALK og Diana Pantic Jeppesen, Teamleder for ESG og løn hos TV 2 Danmark, bidrager med deres perspektiver på assurance, dokumentation og samarbejde under CSRD.
Se hele webinaret her: Det bæredygtige rapporteringsspor: Assurance & dokumentation – Samarbejde med revisor, og følg med på Dansk Erhvervs bæredygtighedsportal, hvor der løbende vil komme webinarer om bæredygtighedsrapportering lavet i samarbejde mellem Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer.
