OL 2024 skal bæredygtighedscertificeres – og Danmark er med til at udvikle standarden

OL 2024 skal være mere bæredygtigt, og det samme skal alle andre former for events – store som små også. Derfor skal den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen nu revideres.

Standarden, der skal være klar i en revideret version til OL 2024, bliver en hjælp for alle aktører i leverandørkæden, når der skal arrangeres møder, kongresser, festivaler mv. Standarden skal nemlig hjælpe event- og mødebranchen med at leve op til den stigende efterspørgsel på bæredygtighed herunder krav fra EU til fx bæredygtigheds-rapportering, CO2-regnskaber, social ansvarlighed, strenge produktkrav, affaldsreduktion mm. I dag skal alle brancher forholde sig til bæredygtighed. Og selvom mange virksomheder i event- og mødebranchen gerne vil være mere bæredygtige, kan det være en udfordrende opgave at vide, hvor man skal starte.

-Jeg oplever, at vores branche investerer stort i arbejdet med bæredygtighed, men lige som i mange andre brancher er bæredygtighed jo ikke kernen i forretningen. Derfor anbefaler jeg altid, at ressourcerne investeres i globalt anerkendte og afprøvede systemer og standarder, der sikrer troværdighed og gennemsigtighed. Og her er den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen et klogt valg, siger Ulrika Mårtensson, der er ny forperson for det danske udvalg S-895 Bæredygtighed i event- og mødebranchen, som skal være med i det internationale arbejde med at revidere standarden.

Ulrika Mårtensson har arbejdet med ISO 20121 siden, at standarden blev etableret i 2012, hvor bl.a. det danske EU-formandskab blev certificeret, og hun driver i dag konsulentvirksomhederne IMPROVEMENT og BeeSustain. Hun fortsætter:

Samtidig skal vi sikre, at vi taler et sprog, som vores kunder forstår. Alle brancher har ISO-standarder så at arbejde med ISO 20121 – den eneste globalt anerkendte standard for event- og mødebranchen – giver et fælles fundament for et strategisk arbejde, der bringer reel værdi til kunderne parallelt med, at vi udvikler vores egen branche på troværdig vis, fortæller Ulrika Mårtensson.

Danmark skal være med til at udvikle den nye udgave af bæredygtighedsstandarden
Dansk Standard har etableret S-895-udvalget for at sikre, at den danske møde- og eventbranche kan følge arbejdet aktivt og varetage danske interesser i videreudviklingen af ISO 20121.

- Det er planen, at den reviderede standard allerede skal være klar til næste sommer, så OL i Paris 2024 kan blive certificeret efter den. Derfor bliver den sendt ud til kommentering d. 19. september. Det er rigtig godt, at helt store arrangører går forrest og dermed kan inspirere hele branchen til at levere mere bæredygtige events, siger Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard.

Standarden ISO 20121 er et eksisterende ledelsessystem for bæredygtighed i events fra 2012, der indeholder krav og vejledninger, som er designet og udviklet til, at virksomheder – fra hoteller, kongrescenter, festivalpladser og scener til cateringvirksomheder, eventbureauer, kommuner, destinationsselskaber m.m. – kan anvende den i deres arbejde med strategi og dokumentation. Men i takt med de mange nye krav til bæredygtighed fra såvel kunder som lovgivningsmæssigt har der været behov for at opdatere og videreudvikle standarden, så bæredygtighed i endnu højere grad kan fremmes ved både større og mindre arrangementer. Danske interessenter har mulighed for at være med i arbejdet, som også giver mulighed for sparring om, hvad krav om bæredygtighed betyder for branchen.

Vil du vide mere
Ønsker du at blive endnu klogere på både standarden og det danske udvalg for bæredygtighed i event- og mødebranchen, så tilmeld dig Dansk Standards kickoff-arrangement d. 17. august kl. 13.00-15.00 i København, hvor du både kan deltage fysisk og online.

Du kan tilmelde dig her: https://www.ds.dk/da/ydelser/kurser/kickoff-til-baeredygtighed-i-event-og-moedebranchen

08.04.2024Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig