Lavthængende CSR-frugter lige uden for kontoret

4.000 danskere har tilmeldt sig Giftfri Have på tre måneder. Og virksomhederne kan også være med. Ud over sunde og rekreative udearealer kan virksomhederne signalere, at de tager ansvar for deres lokale natur og det rene drikkevand. Og det er gratis.

De ansatte hos Danmarks Naturfredningsforening holder frokostpausen i det giftfri gårdmiljø på Østerbro i København. .

Danskerne er bekymrede
For mange er sprøjtegift en nem og hurtig måde at komme af med de såkaldte ”skadedyr og ukrudt” på. Men undersøgelser viser samtidig, at tre ud af fire danskere bekymrer sig om konsekvenserne for grundvand, miljø, dyr og mennesker.

- Formålet med kampagnen Giftfri Haver er at få danskerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra 30 tons sprøjtegift om året. Og vi er rigtigt glade for, at så mange nu tager deres bekymring alvorligt og tilmelder sig Giftfri Have. Og der er gode grunde til bekymring. Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, men vi kan ikke kontrollere omfanget, når det først er ude i jorden. Vi ved også, at sprøjtegift ikke er godt for mennesker, men vi ved ikke nok om, hvad og hvor meget de skader, eller hvor lidt der skal til. Og endelig ved vi, at sprøjtegifte rammer hele økosystemet og dermed også pindsvinet, musvitten og brumbassen, som lever af insekterne og planterne, siger Bente Villumsen, projektleder og grundvandsekspert i Danmarks Naturfredningsforening.  

Giftfri oaser til gavn for alle
Alle, som ejer en grøn plet, kan være med i den nye giftfri bevægelse – både private haveejere og virksomheder, som har grønne arealer omkring virksomhedens bygninger – bare de er fri for gift.

Grønne og giftfri arealer kan være til stor gavn og glæde for virksomheden på mange områder. Et grønt og giftfrit udeareal kan hurtigt blive en skøn oase for medarbejdere, som trænger til at få tankerne væk fra opgaverne i 5 minutter, eller ønsker at spise frokosten med kollegerne udenfor. Pludselig kan man sidde og nyde smukke blomster og sommerfugle og lytte til den skønneste fuglekvidder samtidigt med, at man stresser af, får nye idéer eller holder frokostpause. Men herlighederne stopper ikke her. En giftfri have har også en god signalværdi. Det viser omverdenen, at virksomheden tager ansvar og drager omsorg for naturen og miljøet i lokalområdet, og det er til gavn for virksomhedens image, troværdighed, salg, loyalitet og CSR-mål.

I Danmarks Naturfredningsforening, som sammen med Praktisk Økologi står bag initiativet, kan man næsten ikke få armene ned.  Kampagnen er nået langt på blot tre måneder, men vores mål er 100.000 giftfri haver i 2020. Vi opfordrer derfor også alle virksomheder til at tilmelde sig og sprede det positive budskab, siger Lone Gudiksen Møller, erhvervsmarkedschef i Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan gør I
Det er nemt og helt gratis at være med Giftfri Have. Afskaf giften og tilmeld virksomheden på www.giftfri-have.dk, så modtager I et klistermærke til indgangsdøren, som viser medarbejdere og kunder, at jeres grønne områder er fri for gift. I får også et inspirerende hæfte og et månedligt nyhedsbrev med konkrete råd til, hvordan I passer og plejer jeres grønne arealer uden gift.

Tilmeld virksomheden her  

Ønsker virksomheden at gå i en dybere dialog med Danmarks Naturfredningsforening om grønne områder uden gift, så kontakt Lone Gudiksen Møller, tlf.: 3917 4000 eller send en mail til lgm@dn.dk

01.06.2023Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Regeringen vil ikke love mere beskyttet natur frem mod 2030

27.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling

20.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder

08.06.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm

07.12.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald

03.06.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej