KPMG Hattrick Vinder International Bæredygtighedspris for 3. År i Træk
I september måned uddelte magasinet, International Accounting Bulletin, sine årlige globale Awards, hvor fejring af regnskabsprofessionens best-practices var i højsædet. Her vandt KPMG International prisen for 'Årets Bæredygtige Virksomhed 2014'.
Mere end 100 ledere fra regnskabsbranchen var den 16. september 2014 samlet til The International Accounting Bulletin (IAB) Industry Forum & Awards i London. Det er 3 år siden magasinet IAB søsatte awardshowet indeholdende 13 kategorier, herunder en Award for årets bæredygtige virksomhed.
På trods af stigende konkurrence i form af stærke nomineringer og en erfaren jury, formåede KPMG International for 3. år i træk alligevel at vinde den prestigefyldte Award som Årets Bæredygtige Virksomhed 2014.
Juryen fremhævede særligt KPMGs solide samarbejde med den internationale organisation, Enactus. Centralt for Enactus er evnen til at samle universitetsstuderende, akademikere og forretningsfolk, som alle deler visionen om at skabe en mere bæredygtig verden gennem virksomheders positive indflydelse. Globalt arbejder Enactus med 1.600 universiteter i 39 lande og involverer mere end 60.000 studerende om året.
Udover KPMGs support til Enactus, lagde juryen vægt på det globale KPMG netværks hidtidige succes med at reducere udledning samt at nå målene, der var sat. Særligt KPMGs ambition om at reducere nettoudledning med 15 procent per fuldtidsansat i 2015 i forhold til 2010 niveauet, gjorde indtryk.
Sidst men ikke mindst var IAB juryen også imponerede over de store investeringer i at støtte lokalsamfund på tværs af KPMGs medlemsvirksomheder. Den samlede involvering i pro-bono aktiviteter, frivilligt arbejde og finansielle bidrag var således også en faktor i udfaldet til KPMGs fordel.
Udover en Award for årets bæredygtige virksomhed, modtog KPMG International også priser for årets Audit Innovation samt Social Media Networking Champion, sidstnævnte for 2. år i træk.
Læs mere om KPMGs Awards her: https://www.kpmg.com/global/en/issuesandinsights/articlespublications/press-releases/pages/iba-award-audit-innovation-sustainability-social-netowrking.aspx