Juiblæumsdonation hjælper med at bekæmpe ensomhed

Ensomhed er et alvorligt problem hos både unge og gamle, og det er samfundets ansvar at gøre noget ved det. Derfor har medarbejderne i Lindab i anledning af virksomhedens 60-års jubilæum valgt at tildele Røde Kors en jubilæumsdonation for organisationens arbejde med besøgstjenesten.

En gruppe medarbejdere fra Lindab besøgte Røde Kors i forbindelse med virksomhedens donation på 60.000 kroner. I midten ses Heino Juhl, HR- og marketingchef i Lindab A/S, sammen med Marie-Louise Gotholdt, national chef for Røde Kors Danmark..

02.05.2019

Sponseret

Lindab

Ifølge Røde Kors føler omkring en kvart million danskere sig ensomme. Mens ensomhed er en subjektiv følelse, som varierer fra person til person, så er konsekvenserne af ensomhed ganske håndgribelige for alle. Kortvarig ensomhed er helt normalt, men langvarig ensomhed påvirker livskvalitet og er direkte sundhedsskadeligt.

“Udfordringerne med ensomhed er meget alvorlige, og det er et fælles ansvar at gøre en indsats for at reducere ensomhed. I Lindab mener vi helt grundlæggende, at vi har et ansvar for hinanden og det samfund, som vi er en del af. Med sin besøgstjeneste yder Røde Kors en vigtig indsats for at bekæmpe ensomhed, og det har vi valgt at støtte op om med vores jubilæumsdonation,” fortæller Mette Brøndum, adm. direktør i Lindab A/S.

Modtageren er valgt af medarbejderne

Lindabs donation lyder på 60.000 kroner og tildeles Røde Kors for organisationens arbejde med Besøgsvenner i anledning af virksomhedens 60-års jubilæum i år. At det netop skulle være Røde Kors, der blev modtageren af jubilæumsdonationen, blev besluttet på baggrund af en afstemning blandt medarbejderne. Her blev Røde Kors særligt fremhævet for organisationens arbejde med Besøgsvenner, som falder i tråd med Lindabs værdier.

”Alle mennesker har ret til et meningsfuldt liv. På arbejdspladsen er samarbejde med kolleger og ledere afgørende for at være en motiveret medarbejder. Et godt samarbejde bygger på tillid og sammenhold, som vi også har brug for i andre sociale relationer uden for arbejdspladsen. I Lindab arbejder vi ud fra en filosofi, som vi kalder Good Thinking. Den siger helt grundlæggende, at man som virksomhed og som enkeltperson skal tage ansvar for miljøet og for hinanden. I arbejdet med Besøgsvenner giver Røde Kors ensomme en mere meningsfuld tilværelse gennem social kontakt,” siger Mette Brøndum.

Rammer om det frivillige arbejde

Røde Kors har i Danmark mere end 34.000 frivillige, der yder en indsats og gør en forskel for mennesker i social nød. I besøgstjenesten kommer omkring 5.000 frivillige på besøg én gang ugentligt i private hjem og på plejehjem.

“Med donationen vil vi gerne være med til at sikre rammerne om det frivillige arbejde, så de frivillige fortsat kan yde den store og beundringsværdige indsats.” siger Mette Brøndum.

Som leverandør til byggebranchen er Lindab med til at skubbe på udviklingen af det bæredygtige byggeri. Lindab er certificeret hos Great Place to Work og blev sidste år kåret som én af Danmarks bedste arbejdspladser.

08.07.2022Lindab

Sponseret

Lindab Danmark fortsætter bæredygtighedsfokus efter stærkt 2021

13.02.2022Lindab

Sponseret

Lindab på grøn kurs med gas i tanken

29.11.2021Lindab

Sponseret

Lindab samarbejder med SSAB om fossilfrit stål

22.03.2021Lindab

Sponseret

Kåret til landets bedste arbejdsplads efter et usædvanligt år

13.03.2021Lindab

Sponseret

Nem styring af behovsstyret ventilationssystem med Lindab Operate

13.03.2021Lindab

Sponseret

Lindab er nu officiel GreenCoat® partner