Her er de nominerede til CSR Partnership Prize 2014

CSR Partnership Prize uddeles ved CSR Awards 2014 den 30. oktober i Holstebro, og Vestforsyning har netop løftet sløret for dette års nominerede.

Prisen uddeles til et CSR-partnerskab mellem to parter, der sammen succesfuldt har løst en samfundsmæssig opgave inden for CSR. 

De nominerede er:

  • LEGO House i partnerskab med Billund Handelsforening
  • WaterNlife i partnerskab med SOS Børnebyerne
  • DS-Elcobyg i partnerskab med GameDenmark

Juryen består af Anne Grete Holmsgaard fra BioRefining Alliance, Jørgen Udby fra Maabjerg Energy Concept, Bolette van Ingen Bro fra Navigators, Freddy Quist fra A2 Arkitekterne og Peter Hjuler Jensen fra DTU Institut for Vindenergi.

CSR Partnership Prize uddeles af Vestforsyning med henblik på at skabe fokus på CSR-partnerskaber mellem virksomheder, NGO’er og foreninger, der sammen skaber innovative og originale løsninger ud fra fælles mål.

En fejring af de bedste ?
Adm. direktør i Vestforsyning Jørgen Udby fortæller, at det har været svært at udvælge de tre nominerede.

”I Vestforsyning nøjes vi ikke med at leve op til lovkravene. Vi mener, at god service også indebærer, at vi giver noget tilbage til det samfund, vi er en del af. Derfor har det også været meget inspirerende at læse om de 14 spændende projekter, som blev indstillet, og det har været svært at skære feltet ned til tre nominerede. Vi håber, at de nominerede virksomheder vil få et velfortjent skulderklap, uanset hvem der vinder”, siger Jørgen Udby.

CSR Fondens direktør, Maria Bøge, glæder sig over offentliggørelsen af de nominerede:

”Jeg glæder mig meget på deres vegne. De er alle nogle gode eksempler på CSR-arbejdet i Danmark. Nomineringen til CSR Partnership Prize er i sig selv en rigtig flot anerkendelse, og så bliver det spændende at se, hvem der ender med at løbe med sejren, når det bliver afgjort i Holstebro den 30. oktober.”

CEO i WaterNlife Nicolaj Due fra WaterNlife fortæller, at han er stolt over at være nomineret sammen med SOS Børnebyerne:?

"Vi er meget stolte over at have modtaget nomineringen. Den understeger, at vores samarbejde med SOS Børnebyerne er det helt rigtige, og kombinationen af vores unikke LifeStraw vandfilter og Børnebyernes enorme erfaring er det helt rigtige mix", fortæller Nicolaj Due, CEO i WaterNlife.

Vestforsyning er en del af CSR Awards 2014?
Vestforsyning samarbejder med CSR Fonden om konferencen og det storslåede prisuddelingsshow, der i år finder sted den 30.-31. oktober 2014 i Holstebro. Awardshowet er en fejring af alle de virksomheder i Danmark, der kombinerer samfundsansvar med forretning.

I løbet af de to dage på konferencen og til Award Showet samles ledere fra det private erhvervsliv, det offentlige, forskere, brancheorganisationer, NGO’er samt deltagere fra ministerier og styrelser. Der vil være således være rig mulighed for at blive fagligt inspireret og diskutere, hvordan danske virksomheder kan koble forretning og CSR i fremtiden.

Alle de nominerede til CSR Awards på plads

10.09.2015CSR Fonden

Sponseret

Her er de nominerede til CSR Partnership Prize 2015

19.08.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil dit CSR-partnerskab til CSR Partnership Prize!

09.07.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil et værdigt vinderpar til CSR Partnership Prize 2015

25.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Nu kan du indstille virksomheder til CSR Environment Prize

22.06.2015CSR Fonden

Sponseret

19.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Husk at indstille din virksomhed til CSR Awards 2015 inden sommerferien!