Coop lancerer personlig klimaberegner

Som den første dagligvarekoncern i Danmark giver Coop nu kunderne mulighed for at følge deres eget klimaaftryk fra de varer, de køber.

Fra i dag den 15. juni kan man som kunde i Coops butikker - Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma - følge med i det klimaaftryk, som éns varer generer. Hvis man vælger at trykke på en ny grøn knap i Coops app, får man nemlig nu en oversigt over klimaaftrykket fra éns indkøb.

20% af danskernes klimaaftryk kommer fra den mad, vi spiser. Derfor er det oplagt for Coop som forbrugerejet virksomhed at hjælpe danskerne med at få indsigt i deres klimaaftryk.

”Vi står overfor store klimaudfordringer, og der er brug for helt konkrete værktøjer, der kan hjælpe os alle sammen med at blive endnu mere bevidste om vores klimaaftryk. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver kunderne mulighed for at se klimabelastningen af deres konkrete indkøb”, siger Peter Høgsted.

Med den nye klimaberegner kan man:

  • se éns aftryk fra indkøb i Coops butikker
  • se hvilke varer, der giver det største aftryk
  • se den totale klimabelastning fra årets fødevareindkøb
  • sammenligne sig med gennemsnittet af Coop-kunder
  • få inspiration og forslag til nye, mere klimavenlige vaner

CSR-chef Thomas Roland har stået i spidsen for udviklingen af klimaberegneren og den metode, der er brugt:

”Der har været meget debat om klimamærkning og med god grund, for der er mange måder at beregne klimaaftryk på. I vores nye værktøj indregner vi aftrykket for produktion, forarbejdning og transport af varerne frem til butikken samt madspild undervejs fra produktion til butik,” fortæller Thomas Roland og fortsætter:

”Ofte fokuserer vi som forbrugere meget på, om vi skal vælge den ene grøntsag frem for den anden. Men det er ikke det vigtigste. Det væsentlige er, hvilke typer varer, vi køber mest af, og hvilket klimaaftryk det har”.

Coop stiller metoden bag klimaberegningen gratis til rådighed for de dagligvarebutikker, der vil gå samme vej, fortæller Thomas Roland.

”Klimaudfordringen er så stor, at vi er nødt til at arbejde samme på tværs af gamle skel. Jeg håber, at de øvrige dagligvarekæder vil være med på denne rejse,” siger Thomas Roland.

Den nye klima-funktion er en del af Coops klimastrategi. Du kan læse mere om klimaberegneren her: https://kampagner.coop.dk/mitklimaaftryk/

03.11.2023COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel

11.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop og Mærkevareleverandørerne vil hjælpe virksomheder med at reducere CO2-aftryk

08.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop åbner ny bæredygtig butik

05.10.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%

29.09.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild

19.09.2020COOP Danmark A/S

Sponseret

Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen