Vandhaner i klasse A
Boligejerne kan spare energi, vand og penge ved at skifte til energimærkede vandhaner
Energiforbruget til varmt brugsvand udgør op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i boliger. Derfor er en udskiftning af eksisterende vandhaner med nye og energimærkede udgaver en meget effektiv metode for boligejerne til hurtigt at opnå store energibesparelser.
Danskerne betaler i gennemsnit mere end 50 kr. pr. m3 vand og næsten det dobbelte for det varme vand. Med udskiftning af traditionelle vandhaner til A-mærkede kan der opnås besparelser på op til 40 procent af energiforbruget og op til 25 procent af vandforbruget. Det kan derfor betale sig for boligejerne at se efter energimærkningen, når de skal installere nye vandhaner.
Bed om energimærkede produkter
Nautic fra Gustavsberg er en af de første vandhanemodeller, der har opnået energimærkning i bedste energiklasse. Det er sket i Sverige, der er det hidtil eneste land, som har introduceret EUs udvidelse af energimærknings-ordningen til også at omfatte vandhaner.
Men de danske forbrugere kan naturligvis se efter energimærkningen på produkterne eller drøfte den med en vvs installatør før køb og installation. Dermed sikrer man sig mulighed for at opnå det lavest mulige energiforbrug på samme måde som ved køb af fx energimærkede hårde hvidevarer.
Energiklasse A
Nautic vandhanernes energimærkning i bedste klasse A, betyder sikkerhed for et energiforbrug på max. 1,6 kWh. Ifølge Energistyrelsen bruger en typisk dansk husstand ca. 3200 kWh om året til opvarmning af det varme vand, og med en besparelse på 40 procent kan en husstand ved udskiftning af tre vandhaner med nye Nautic armaturer spare miljøet for udledning af mellem ca. 250 og 1100 kg. CO2 om året. Sammen med besparelserne på vandforbruget vil investeringen i nye Nautic armaturer være tjent hjem på godt tre år.
Billedtekster: