Annonce

Opret nyhed

Slut med import af ulovligt fældet træ

Miljøministeriet vil formindske importen af ulovligt træ til Danmark.

KOMMUNIKATION

Foto: Claus Bjørn Larsen

Omkring 20 procent af det træ, der importeres til EU, stammer fra ulovlig skovhugst. Men fremover kan producenter af møbler, gulve, træhuse og andre produkter af træ få af vide, om træ fra en række lande er lovligt fældet. Miljøministeriet udsender nemlig en ny bekendtgørelse, der gennemfører en europæisk licensordning for træ ved navn FLEGT (Forest Law Enforcemnet Governance and Trade).

Ifølge Miljøminister Ida Auken bliver det derfor nemmere for danske virksomheder at købe træ fra udlandet med god samvittighed.

”Vi gør det nemmere for danske virksomheder at få sikkerhed for, at det træ, de henter hjem, er lovligt produceret. De danske myndigheder kontrollerer nemlig fremover træet med FLEGT-licenserne, når det kommer ind i landet,” siger miljøminister Ida Auken i en pressemeddelelse.

Den nye bekendtgørelse regulerer ansvarsfordelingen mellem Naturstyrelsen og SKAT, der skal kontrollere træet og de virksomheder, der importerer træ og træprodukter fra lande med licens til at sælge træ.

Fattige lande bliver snydt
Eksport af ulovligt træ snyder hvert år fattige landes regeringer for store summer, fordi de illegale tømmerfirmaer ikke betaler for retten til at fælde træerne og ofte heller ikke betaler skat, når træet sælges videre. Samtidig tømmes landenes skove på ukontrolleret vis for træ, oplyser Miljøministeriet.

Foreløbig har Cameroun, Ghana, Indonesien, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo og Liberia tiltrådt FLEGT-ordningen. De er nu i gang med at få lovgivning, inddragelse af borgere og sporbarhed af træet på plads.

- OWG

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce