Klimaregnskab: Fra antagelser til data

Hvordan beregner man mon CO₂-aftrykket på sin leverandørs 600 værktøjsdele? Og hvordan fungerer Klimakompasset i grunden?

Foto: Industriens Fond

Byggebranchen står jo for en stor del af CO₂-udledningen, så det lå Vahle A/S helt naturligt at bidrage til en mere CO₂-neutral industri.

“Til at starte med havde vi en masse antagelser om, hvor  vores CO₂-aftryk var størst, hvordan vi kunne optimere og så videre. I sidste ende havde vi dog brug for at få noget konkret data, der kunne give os overblikket; her var Klimaklar Produktionsvirksomhed for os et godt sted at starte,” indleder Ole Jørgensen, Salg-og bæredygtighedskoordinator hos Vahle A/S. 

Vahle A/S laver døre til historiske og moderne byggerier og har produceret specialdøre siden 1976. Virksomheden er beliggende på Djursland og gør en dyd ud af at have så mange lokale leverandører som muligt, ligesom deres hængsler primært bliver produceret i Danmark. Desuden er de FSC-certificerede, hvilket giver dem garantien for, at de bruger bæredygtigt træ i produktionen. 
Læs mere om Vahle A/S’s initiativer indenfor bæredygtighed.

Hos Vahle A/S er hjertet og ambitionerne med hele vejen – men det betyder ikke, at man ikke har brug for en hånd i ryggen, når det kommer til både indsamling og forståelse af sin klimadata.

600 varelinjer … hvor begynder man?

“Vi startede med at forstå GHG-protokollen, som er den metodiske ramme, der bruges i Klimaklar-forløbet. Her ses ens CO₂-udledning ikke kun som noget, der foregår direkte i virksomheden, men som kan opgøres for hele værdikæden (i scope 1, 2 og 3). Dernæst tog vi fat i vores leverandører og spurgte indtil deres klimadata. Det var desværre ikke engang 10%, der kunne levere præcis data … og når man står med en leverandør, der leverer 600 værktøjsdele; hvordan beregner vi så lige præcis CO₂-aftrykket på alle 600 dele?” 

Ole Jørgensen uddyber:
“Det er ganske enkelt: Man prøver sig frem. Vi valgte simpelthen at sige, det her værktøj er lavet af jern, og hvad vejer det? Skrev det ned. Næste. Man må simpelthen ikke gå i stå, hvis ikke man kan skaffe det perfekte tal. Vi understreger også overfor både kunder og samarbejdspartnere, at vores klimaregnskab måske ikke er hundrede procent korrekt, da mange af vores underleverandører ikke kan give os specifik data endnu; men at det er et nogenlunde overblik og det mest optimale tal, vi kan levere. Det er en start, og det er dét, det hele handler om.”

16.05.2024Industriens Fond

Sponseret

Sjældent katalog over sundhedspersonalets behov kan gøre dit sygehus bedre

03.05.2024Industriens Fond

Sponseret

Klimaregnskab: Fra antagelser til data

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Vi skal gribe markedet for cirkulær forretning

22.03.2024Industriens Fond

Sponseret

“Vi har fået afmystificeret klimaregnskaber og lært at kommunikere grønt”

21.02.2024Industriens Fond

Sponseret

Health tech skal gøres hot

06.02.2024Industriens Fond

Sponseret

Danmark mangler kvindelige investorer