Hvordan ser ESG ud i bureaubranchen?
Allerede før lanceringen af bureaubranchens ESG-kodeks var slut, var samtalen om det næste skridt begyndt. For branchens egentlige potentiale ligger i påvirkning.
Foto: GRAKOM.
GRAKOM og Creative Club, som begge organiserer bureauer inden for reklame, marketing og kommunikation, lancerede på Folkemødets første dag det første ESG-kodeks for bureaubranchen.
”I denne fase skal bureauerne have hjælp til at blive rustet til at levere på den stærkt stigende efterspørgsel fra deres kunder i takt med at der kommer flere og flere ESG-krav,” sagde ESG-rådgiver i GRAKOM, Signe Fribo ved debatten.
”Formålet med kodekset er at hjælpe bureauerne til internt at arbejde med ESG på en struktureret måde. Hvis man tiltræder ESG-kodekset forpligter man sig til at arbejde seriøst med sine egne ESG-forhold med udgangspunkt i en analyse af egne påvirkninger,” fortsatte hun.
Resten af panelet kvitterede positivt for udarbejdelsen af kodekset. Og uden at ville tage noget fra værdien af det arbejde kastede de tre andre debattanter sig straks ud i overvejelserne om, hvad næste skridt er.
For bureauernes største påvirkningsmulighed ligger ikke i at få styr på frokostordningen og papirforbruget på egen matrikel – selvom det selvfølgelig skal gøres.
”Jeg vil gerne have en volume to af kodekset, med fokus på kundepåvirkning. Det er der bureauernes påvirkningskraft ligger. Hvad beder vi kunderne om at tænke over, hvad spørger vi dem om, hvad skubber vi i retning af?” sagde Camille Aulkær Andersen, som er direktør for Kompas Kommunikation.
Læs også: Bureaubiz’ læsere mangler kompetenceløft indenfor ESG hos bureauer
”Det er noget, der for alvor er gået op for kommunikationsindustrien de seneste år – hvor meget de kan være med til at rykke på også ESG-spørgsmål,” sagde Charlie Stjerneklar, som er direktør i brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation, og foreslog Grakom, at de to brancheforeninger kunne arbejde sammen om at få skabt den omtalte volume to.
Sidste paneldeltager var Ida Auken fra Socialdemokratiet, og hun var helt utvetydig i sine forventninger og forhåbninger til branchen:
”Vi har alle et kæmpe ansvar for at gå så langt, vi overhovedet kan med vores ambitioner og muligheder for at påvirke bæredygtighedsspørgsmål. Hvis nogen kan påvirke kultur og normer ift. forbrug, som driver måden vi påvirker natur og mennesker, så er det jer. Og hvis man overvejer at investere i det her, så kan man måske spørge sig selv, hvor det ikke skulle være en fordel at være først og forrest med kompetencer og metoder inden for rådgivning, der tager bæredygtighedsovervejelser med ind?”
Og lige pludselig på en almindelig torsdag i juni i en gårdhave på Bornholm havde vi repræsentanter for kommunikationsbranchen, der overvejede, om det egentlig gav mening at blive ved med at hjælpe kunder med at sælge mere og mere og mere uden at tale om, hvad det gør ved klima og ressourceforbrug.
Men først skal branchen have et tydeligt kompetenceløft. Og på ryggen af lanceringen af ESG-kodekset går det arbejde nu i gang.
Bureauernes ESG-kodeks bygger på Global Compacts 10 principper og kan hentes her.
