ESG kalder på stærke kommunikationsværdikæder

Det er nye tider, vi lever i. I verden. I måden vi driver virksomheder. Og i måden vi kommunikerer på.

Foto: CrossMind

Den tid er forbi, hvor kommunikation og markedsføring primært var midler for virksomheder til at nå målene om øget indtjening og vækst. Det ensidige fokus på den finansielle bundlinje er erstattet af en helhedsorienteret tilgang, hvor vi som virksomheder skal tage ansvar for – og bliver målt på - vores måde at være i verden på.  

Kommunikation i dag skal være ansvarlig, gennemsigtig, troværdig og dokumenterbar – og så skal den være forankret i strategi.  

Det kalder på stærke, tætte partnerskaber i kommunikationsværdikæden og stiller krav til, at vi som bureauer gør os kompetente til at løfte det ansvar, det er at kommunikere på vegne af virksomheder i en ESG tid.     

ESG kommunikation er ikke en afgrænset disciplin 

Det er vigtigt at forstå, at ESG kommunikation ikke er afgrænset til at bo i årlige ESG rapporter og under menupunktet “Bæredygtighed” på hjemmesiden. 

For vi lever i en tid, hvor al kommunikation i bund og grund er ESG kommunikation. Forstået på den måde, at hver gang vi som virksomhed udkommer, hvad enten det er gennem branding, produktlanceringer, kundeservice, intern kommunikation eller noget helt femte, så formidler og kommunikerer vi vores værdier, holdninger og handlinger.  

Der er signalværdi i alt, og derfor er sammenhængen mellem hvad vi som virksomheder siger, hvad vi gør og hvordan vi gør det, helt afgørende for, om fortællingen om os er troværdig og autentisk.   

Fejltrin kan koste dyrt       

Der er et lidt uretfærdigt paradoks i, at ikke kun de lidt for smarte “greenwashere”, men også virksomheder med gode, reelle intentioner, som uforvarende kommer til at træde ved siden af i ESG junglen, risikerer at havne i saksen hos domstolen - både den rigtige af slagsen, men i særdeleshed også folkedomstolen som ofte dømmer endnu hårdere. 

Og desværre er der no mercy hos hverken den ene eller den anden domstol. Fejltrin bliver straffet, både økonomisk og i form af tab på image- og omdømmekontoen. Det er sårbart. 

Orden i ESG penalhuset giver tryghed i kommunikationen  

På få år er dét at lægge sin kommunikation og markedsføring i hænderne på eksterne partnere i form af bureauer derfor også blevet væsentligt mere sårbart.  

Store som små kommunikations- og markedsføringtiltag bidrager til den samlede fortælling om jer i et ESG perspektiv. Derfor er det afgørende, at dybdegående indsigt, viden og forståelse om både jer som virksomhed, jeres ESG rejse og om ESG generelt ligger til grund, når I overlader hele eller dele af jeres kommunikation og formidling til en bureaupartner.       

CrossMind Reklamebureau går selv vejen for at forstå kunderne 

Hos CrossMind Reklamebureau startede vi for alvor vores ESG rejse for godt to år siden. Vi fornemmede behovet for hjælp til ESG kommunikation i markedet, men følte os ikke godt nok klædt på til at rådgive og formidle på vegne af vores kunder på dette område.  

Derfor trak vi selv i arbejdstøjet. Med hjælp fra det lokale erhvervshus fik vi kortlagt vores baseline – hvor var vi på hhv. E, S og G, og hvor ville vi gerne hen? Meget er sket siden da, og vi har i starten af 2024 udgivet vores første ESG rapport. 

ESG viden og indsigt skaber værdi for vores kunder 

ESG startede for os som en nysgerrig, men også målrettet, rejse ind i relativt ukendt land. På de år, der er gået, har ESG dagsordenen udviklet sig til at blive fuldt integreret i vores strategi. Rejsen er langt fra slut, men vi mærker tydeligt, hvordan det allerede nu skaber værdi for vores kunder, at vi selv har gået - og stadig går - ESG vejen.  

“Vores ESG proces har været både en øjenåbner og en løftestang for os. Det stod hurtigt klart, at vi er stærke på vores S. Det har altid været en del af vores DNA, men nu hvor vi pludselig peger lyset mod det, giver det en helt anden bevidsthed og stolthed, ligesom det gør os mere tydelige i, hvem vi er som partner for vores kunder og samarbejdspartnere. Og så har vores egen proces givet os evnen til at se på vores kunder igennem ESG briller og forstå og afkode deres proces. Det giver en meget dybere forståelse i relationen og i formidlingen af deres budskaber”

Martin Haar Kristensen – CEO & Creative Director, CrossMind Reklamebureau

Tre gode råd til at styrke din kommunikationsværdikæde i et ESG perspektiv 

  • Tænk ESG som en faktor i al kommunikation og vælg bureaupartnere, som har de rette kompetencer
  • Vælg bureaupartnere som værdimæssigt matcher jeres virksomhed, da ESG dagsordenen fordrer tætte, tillidsbaserede partnerskaber
  • Tænk langsigtet i valget af bureaupartnere – ESG kommunikation kræver, at jeres partner har solid viden om og indsigt i jeres forretning. Det tager tid at opbygge, men til gengæld høstes frugterne af det tætte partnerskab i det lange løb.

Kontakt gerne Martin for en uddybende snak om, hvordan I kan styrke kommunikationsværdikæden i en ESG tid: 

kontakt 

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Bureauer viser vejen til ansvarlig kommunikation

Et presserende spørgsmål i ESG-arbejdet er, hvordan virksomheder på en ansvarlig og værdiskabende måde kan kommunikere deres ESG-initiativer? Bureauer spiller en nøglerolle i det arbejde, og i dette tema kommer nogle af de førende i feltet med deres bud på, hvordan det kan og bør gå for sig. 

05.04.2024CrossMind Reklamebureau ApS

Sponseret

Case: Conrum – en ny koncern født ind i en tid med ESG

25.03.2024CrossMind Reklamebureau ApS

Sponseret

ESG kalder på stærke kommunikationsværdikæder