Tæppeproducent runder gylden miljømilepæl

Desso har som den første tæppeproducent i verden fået en Cradle to Cradle guldcertificering. Guldcertificeringen er opnået på en ny kollektion af tæppefliser, som lever op til C2C-princippernes allerstrengeste krav til genbrug, miljø og sundhed.

Desso modtager Cradle to Cradle guldcertificering for en ny kollektion af tæppefliser, som lanceres i oktober 2015..

Tæppeproducenten Desso har nået en stor ny milepæl på sin rejse mod en bæredygtig produktion: Virksomheden er den første tæppeproducent i verden, der opnår en Cradle to Cradle guldcertificering.

Guldcertificeringen har Desso fået for en ny kollektion af tæppefliser, som bliver lanceret i næste måned.

”Det er kulminationen på syv års hårdt arbejde med at omlægge vores tæppeproduktion til cirkulær økonomi. Med guldcertificeringen har vi rundet en gylden milepæl på rejsen mod at skabe bæredygtige og miljøvenlige produkter, der lever op til Cradle to Cradle-principperne,” siger Michael Aastrup, Nordisk direktør i Desso.

Cirkulær tænkning hele vejen igennem

Cradle to Cradle guldcertificeringen kræver, at både produkterne, produktionsprocessen og virksomheden lever op til en række strenge krav til miljøvenlighed, sundhed og socialt ansvar.

Tæppefliserne i Dessos nye guldcertificerede kollektion kommer med en særlig bagside, EcoBase, der indeholder restkalk fra vandselskaber, som er blevet bearbejdet, så det er 100 % genanvendeligt i Dessos egen produktionsproces. Tæppefliserne er samtidig produceret med ECONYL-garn, der består af 100 % genanvendt nylon, som er udvundet fra brugt garn og andre genanvendte materialer.

Produkterne i kollektionen er 100 % positivt definerede i henhold til Cradle to Cradle-kriterierne, hvilket vil sige, at de bidrager til en positiv indvirkning på mennesker og miljø. Samlet set består tæppefliserne i kollektionen af gennemsnitligt 52 % genbrugt indhold, og gennemsnitligt 80 % af materialerne kan genbruges. Enten i Dessos egen produktion af nye tæpper eller til andre formål.

Cirkulær økonomi har billionpotentiale

Desso, som er en del af Tarkett Gruppen, har siden 2008 arbejdet målrettet med at omlægge sin produktion til cirkulær økonomi med Cradle to Cradle-principperne som rettesnor.

Den cirkulære økonomimodel er inspireret af naturens egen cyklus, hvor døde planter bliver til gødning for nye, og modellen erstatter den klassiske, lineære ”brug og smid væk”-økonomi.

Undersøgelser af Ellen MacArthur Foundation og McKinsey viser, at cirkulær økonomi på verdensplan kan spare virksomheder for så meget som 6.700 milliarder kroner gennem en mere intelligent brug og genbrug af produktionsmaterialer.

”Cirkulær økonomi kan hjælpe verden med at tackle adskillige store globale udfordringer: ressourceknaphed, giftige stoffer og klimaforandringer.  Og det behøver ikke at være på bekostning af kommerciel succes. Hos Desso kan vi se, at det rent faktisk er muligt både at drive en god forretning og samtidig gøre gavn for mennesker og miljø,” siger Michael Aastrup.

Tarkett og DESSO smelter sammen

10.02.2016Desso Danmark

Sponseret

17.11.2015Desso Danmark

Sponseret

Indeklimavenlig tæppeserie fejrer 5 års fødselsdag med guldcertificering

27.10.2015Desso Danmark

Sponseret

Grønne byggematerialer på agendaen ved Building Green

24.09.2015Desso Danmark

Sponseret

Tæppeproducent runder gylden miljømilepæl

05.08.2015Desso Danmark

Sponseret

Godt indeklima giver højere produktivitet og færre sygedage

23.06.2015Desso Danmark

Sponseret

Bæredygtige tæpper kan skilles ad og genbruges