Sustainable Finance i Danske Bank

”Der er masser af penge at investere i den grønne omstilling her i Danmark”, siger dagens gæst, som gør os klogere på ESG-lån, grønne lån og grønne obligationer og på hvorfor de grønne investeringer kan gavne danske virksomheder.

Foto: Steffen Max Høgh

I dag har vært Steffen Max Høgh besøg af Niels Bang-Hansen, direktør for Erhverv i Danske Bank. Han er med egne ord ”en af de mest optimistiske bankfolk i Danmark”, fordi han tror på den grønne omstilling.

Som du måske ved, er der lovgivning på vej fra EU, fordi vi skal være klimaneutrale i 2050. Blandt andet definerer EU's taksonomi, hvad der kan betegnes som en økonomisk bæredygtig aktivitet og ”Sustainable Finance – Disclosure” forordningen handler om, at den finansielle sektor, forsikringsselskaber, pensionskasser og banker, skal oplyse, hvad de låner penge ud til og hvad de investerer i.

Niels Bang-Hansen tager os igennem de forskellige låntyper og forklarer forskellen mellem ESG-lån og grønne lån samt grønne obligationer. Men hvordan kommer Sustainable Finance egentlig til at rykke på den grønne omstilling?

”Fra politisk side ved man at, det er en del af løsningen at kanalisere de store pengestrømme til udlån og investeringer i en grønnere retning – enten ad frivillighedens vej eller ved tvang. På den måde er sandsynligheden for, at man kan bruge den finansielle sektor og pengestrømmene som katalysator til den grønne omstilling langt større”, siger han.

Men hvordan tjekker Danske Bank, at virksomhederne reelt er grønne, når de skal låne penge til investeringer?

”Det er lidt komplekst. Ingen banker ønsker jo at blive anklaget for greenwashing, men vi opererer med et rammeværktøj, vi kalder ”Green Finance Framework”, der tager udgangspunkt i EU's taksonomi, som på seks områder definerer, hvornår noget er grønt, forklarer Niels Bang-Hansen.

Udover at tale om Sustainable Finance vender vi også landbruget, som Niels Bang-Hansen også har ansvaret for. Steffen Max Høgh spørger, om landbruget har en fremtid i Danmark?

”Vi har en interesse i, at landbruget overlever på den lange bane. Og vi kigger lige nu på hvilke landmænd har det ok, og hvilke landmænd vil kunne forvente at overleve på den lidt længere bane, givet de udfordringer, de har i dag. Dernæst kommer en CO2-afgift ind som en ekstra faktor. Det er klart, at de landmænd, der er mindre indstillet på, at de skal gøre tingene på en anden måde fremover, formentlig får det en smule sværere fremover” afslutter Niels Bang-Hansen.

Lyt til episoden her

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank

01.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Podcast: “Not in my backyard” – med Mads Nyvold

20.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Fremtidens værdikæder – med Alis Sindbjerg Hinrichsen

07.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Er Kina ved at overtage verdensherredømmet?

19.02.2024SustainBusiness

Sponseret

Rundrejse i Danmark skal gøre klimajournalistikken bedre