Nye klimaplaner kræver knap 200.000 ekstra årsværk i industrien
Hvis Danmark skal indfri sine grønne ambitioner kræver det 195.000 årsværk i industrien frem mod 2035.
Danmark mangler alt fra smede til specialiserede ufaglærte for at kunne gennemføre regeringens grønne ambitioner. Foto: Hans Søndergaard.
Fremrykkede klimamål og flere grønne ambitioner betyder, at behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger – og det stiger drastisk.
Der skal nemlig bruges 15.000 fuldtidsmedarbejdere i industrien hvert år frem til 2035, hvis industrien skal kunne følge med den efterspørgsel, der følger med den grønne omstilling.
Det svarer samlet til 195.000 årsværk frem mod 2035, viser en analyse lavet af COWI for Dansk Metal, 3F Industri og Dansk Industri.
Læs også: Erhvervsskole lancerer ny reparatør-uddannelse
Mindst halvdelen bør være faglærte medarbejdere. Derfor er der behov for at prioritere industriens uddannelser, mener Kim Graugaard, vicedirektør i Dansk Industri.
”Vi er nødt til at kigge på balancen mellem erhvervsuddannelser og gymnasier. I dag tager næsten fire ud ti studenter hul på deres tredje sabbatår. Det er et tegn på, at de unge skal rykke tættere på erhvervslivet, hvor der virkelig er brug for dem. Og det kan man på erhvervsskolerne. Her er man tættere på jobmarkedet og kan tydeligt se sine muligheder,” siger han.
Derfor er alle tre organisationer meget glade for den saltvandsindsprøjtning, regering har lagt op til at give erhvervsskolerne i deres finanslovsforslag.
Men penge alene er ikke nok, hvis industrien skal i mål med politikernes grønne ambitioner. I hvert fald ikke, hvis man spørger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
”Det er selvfølgelig positivt og tiltrængt, at erhvervsskolerne får tilført flere penge, men det er helt afgørende, at vi fortsætter kampen for, at flere unge vælger den faglærte vej. Politikerne vedtager i disse år mange store planer for den grønne omstilling. De kommer dog til at blive liggende på skrivebordet, hvis vi ikke vi får udlært de smede, der skal svejse fjernvarmen, de industriteknikere, der skal lave vindmøllerne og de tusindvis af andre faglærte, der er behov for, hvis planerne skal føres ud i livet,” siger han.
Investeringer nok til 20 storebæltsbroer
Selvom analysen viser, det er ikke-faglærte, smedeuddannede og en række andre industriuddannelser, vi har størst behov for frem mod 2035, så er der brug for alle de kræfter, industrien kan få, mener de tre organisationer.
For kaster man blikket på, hvordan for eksempel en vindmølle bliver fremstillet, vil man hurtigt se, at medarbejdernes fagligheder spænder bredt og hænger sammen.
Her står smedene blandt andet for at svejse dele til møllehusene, mens det er den specialiserede ikke-faglærte og kompositoperatøren, der side om side laver og former vingerne.
Læs også: Diversitet og inklusion på skoleskemaet på byggeuddannelserne
Derfor er det ifølge de tre organisationer heller ikke nok, kun at fokusere på erhvervsuddannelserne.
Hvis man skal sikre kvalificeret arbejdskraft, skal der også fokuseres på Danmarks arbejdsmarkedsuddannelser.
”Politikerne har planlagt klimainvesteringer, for hvad der svarer til 20 storebæltsbroer, men ikke tænkt over, hvem der skal producere dem. Det skal blandt andet mine medlemmer i 3F industri. Men det kræver et stærkere AMU-system, så kollegerne kan tilegne sig de rigtige kompetencer løbende,” siger Mads Andersen, formand for 3F Industri.
- HCL
